1. Din distræte lyttepersona
Den distræte lyttepersona er svær at styre. Du sidder til et møde, hvor et par medarbejdere præsenterer vigtige pointer, der skal styrke jeres opgaveløsning. Det er vigtigt, at du er orienteret om, hvad de planlægger, og at du viser anerkendelse af deres arbejde.
Du lytter, du gør dig virkelig umage, men du har så mange bolde i luften, at du er nødt til at multitaske, bare ganske diskret. Din computer er selvfølgelig åben. Der tikker en vigtig mail ind, som du hurtigt skimmer. Så brummer din telefon. Du er lige nødt til at kaste et blik på den. Du gør virkelig dit bedste, men verden kalder på dig. Det giver din distræte lyttepersona lejlighed til at tage over, så du mister dit nærvær.
Det er svært at koncentrere sig, når verden kalder. Men man kan ikke være flere steder på én gang. Når din distræte lyttepersona trænger sig på, så stop op et øjeblik og tag en beslutning om, hvad der er vigtigst for dig. Du kan ikke snyde hverken medarbejderne, samarbejdspartnere, din ægtefælle, dine børn eller dine venner til at tro, at du giver dem opmærksomhed, når du multitasker. Det viser utallige studier af hjernen. Det eneste du opnår, er at blive distræt.
Så hvad gør du? Du har reelt to muligheder: Enten slukker du for al den ydre distraktion og er til stede. Eller også er du ærlig og siger, at du er nødt til at tage dig af noget andet. Der er ikke en position ind imellem, der kan tilfredsstille både dig og den, du lytter til.
2. Din utålmodige lyttepersona
Chefen for økonomiafdelingen har bemærkninger til jeres budget, som han gerne vil drøfte med dig. Og du vil rigtigt gerne høre om dem. Men bare ikke alle detaljer, for du har meget andet, du skal ordne. Så i stedet for at høre ham til ende, stikker din utålmodige lyttepersona en verbal kæp i hjulet midt i hans talestrøm. Diskret naturligvis. Han skal jo trække vejret ind imellem, og det giver dig naturligt anledning til at fuldføre det, han vil sige, så det ikke tager helt så lang tid, og samtidig får du gjort det klart for ham, at du er helt med på det, han vil sige. Eller er du?
Din utålmodige lyttepersona vågner, når tid er en vigtig faktor. Det, der sker, når din utålmodighed overtager, er, at du for det første risikerer at gå glip af noget vigtigt, som din medarbejder har at fortælle dig. For det andet får du ikke anerkendt medarbejderens arbejde, og i det lange løb tærer det på tilliden og relationen.
Det bedste, du kan gøre, er at få stoppet din indre utålmodige lyttepersona – og give dig tid. Det betaler sig, måske ikke hver eneste gang, men hvis du har dygtige medarbejdere, vil der sikkert være tidspunkter, hvor det godt kan betale sig at være tålmodig. De tidspunkter er guld værd. Og så er det respektfuldt at lade andre tale ud.
3. Din iscenesættende lyttepersona
Den næste lyttepersona er iscenesætteren, som er god til at få rampelyset flyttet fra den, der taler, over på sig selv.
Du er til møde i dit ledelsesteam, og en af de andre ledere fortæller, at hun har problemer med at kommunikere med sin chef. Du har faktisk oplevet noget nærmest tilsvarende før, og så træder din iscenesættende lyttepersona i karakter, og du hører dig selv overtage scenen.
Iscenesætteren er en umådelig udbredt lyttepersona, både i sociale og professionelle sammenhænge. Dine tankebaner er et avanceret net af hurtige tanker, der kan drøne afsted, mens du næsten lytter opmærksomt. Nogle gange kører tankerne den lige vej til en af dine egne lignende oplevelser, og med hjælp fra iscenesætteren får du rampelyset til at skinne på dig.
Iscenesætteren har ikke nødvendigvis en lumsk bagtanke og har måske slet ikke tænkt, at den samtaleform stjæler rampelyset fra den anden. Faktisk var hensigten fra iscenesætterens side bare at kvittere og fortælle, at du har hørt det, den anden har sagt. Men effekten er, at iscenesætteren får dig til at overtage scenen.
I sociale sammenhænge, i smalltalk, som er en uhyre vigtig samtaleform, kan det være rigtig hensigtsmæssigt, at man deler oplevelser med hinanden. Men hvis en kollega fortæller dig noget, vedkommende har på sinde, så er det ikke din personlige version af den samme oplevelse, der er brug for.
Det bedste råd er at stille iscenesætteren ud i kulissen, når du fornemmer, at denne lyttetype begynder at instruere din talestrøm.
4. Din indre Kloge Åge
Kloge Åge aktiverer din bedrevidenhed, så du kommer i vurderingsmode. Kloge Åge er tilsyneladende den opmærksomme lytter, der nikker på de rigtige tidspunkter, holder passende øjenkontakt og i det hele taget opfører sig som den opmærksomme lytter. Men Kloge Åge har en helt anden dagsorden. Denne lyttetype har en samtale med dig om, hvor lidt den anden faktisk ved om kompleksiteten i det, I taler om, eller også minder Kloge Åge dig om, hvordan den, du taler med, tidligere traf en anden beslutning, end den du ville have truffet. Og se hvordan det gik, sidste gang du lyttede til den person.
Kloge Åge er vigtig at få øje på, fordi typen afslører noget vigtigt om din relation til den, du taler med. Har du i virkeligheden respekt for den anden? Er der en ulighed i jeres magtforhold, som blander sig i jeres relation? Har du nogle følelser i klemme? Det er værd at overveje, hvorfor Kloge Åge får lov til at blande sig i dine tanker.
Næste gang du møder din indre Kloge Åge, så spørg, hvad den vil fortælle dig. Måske bliver du klogere på dig selv.
Om forfatteren
Anne McClymont er cand.mag og master i konfliktmægling MKM og har virksomheden McClymont & Partnere, hvor hun til beskæftiger sig med konflikthåndtering og kommunikation i organisationer. Derudover holder hun foredrag og kurser, hvor ledere og medarbejdere kan blive bedre til at håndtere konflikter på arbejdspladsen.