Måske gaber tilhørerne ikke åbenlyst, men du dræber i hvert fald deres motivation, hvis du begår visse fejl, når du taler.
Men ved at være bevidst om dem, kan de heldigvis undgås. Her er tre hyppige syndere, som sniger sig ind i både den verbale og nonverbale kommunikation, og som du skal undgå.
1. Din tunge taler for hurtigt og din krop for lidt
Du skal tale til et vigtigt møde, og du har gennemgået indholdet 27 gange. Du ved præcis, hvad du skal sige, men..
Du har glemt at øve dig i, hvordan budskabet skal overleveres, så det vækker spændte blikke og motivation.
Dine ord er vigtige, men ofte bruger du alle ressourcer på dem i stedet for på, hvordan du vil sige dem. Det resulterer i, at du taler for hurtigt, fordi du vil have det hele med – og så kan tilhørerne ikke håndtere den viden, du bringer. Brug derfor tid på, hvordan du præsenterer dine pointer.
Et godt råd er ikke kun at skrive ordene ned, men også at rejse dig op og øve din præsentation. Ordene må ikke kun stå på papiret. De skal ud at leve, så du får følelsen af at sige dem højt med dit kropssprog.
Tip: Alt, hvad du føler er for overdrevet, virker helt sikkert ikke overdrevet for publikum. Så overdriv gerne, overdriv helt vildt! Gør det stort og omfavnende.
Læs også: 5 taleråd du aldrig bør følge
2. Du lukker dialogen, før den er startet
Det her er virkelig en dræber. Vi kalder den Har-I-Spørgsmål-Fejlen.
Det er en god idé at involvere tilhørerne for at få en mere dynamisk præsentation. Men du skal aktivere tilhørerne på den rigtige måde, så de får lyst til at engagere sig. Det er her, mange falder i den fælde at spørge: “Har I nogen spørgsmål?”.
Men det er ikke en optimal måde at få tilhørerne med på.
Ved at stille ja/nej-spørgsmål inviterer du ikke tilhørerne til at byde ind. Det er så at sige en dialogdræber. Og mange vil have en tilbøjelighed til at svare nej, fordi de ikke vil føle sig dumme. Særligt hvis du er leder eller har en specialistviden om noget, som ikke er dine tilhøreres fagområde.
En bedre idé er at spørge: “Hvad har I af spørgsmål?” eller “Hvad kan jeg gøre for, at I er med?”. Det inviterer til at byde ind med et fyldigt svar.
Tip: Som det fremgik af punkt 1, er det vigtigt, hvordan du leverer dit spørgsmål. Drop de krydsede arme og prøv med hænderne ud til hver side. På den måde sørger du for også at vise, at du tager imod spørgsmål.
Læs også: Den gode tale: 3 måder du sikrer at dit budskab bliver hørt
3. Du differentierer sprogligt mellem dig selv og tilhørerne
Hvad, tror du, motiverer dine tilhørere mest:
- At du skal lære dem noget?
- Eller at I skal lære noget sammen?
Spoiler alert! Nummer 2 er svaret.
Når vi skal præsentere noget for andre, kan vi enten bruge formuleringer, der inkluderer dem og forbinder os til hinanden. Eller vi kan benytte os af termer, som distancerer os fra hinanden.
Hvis du bruger formuleringer som “I dag skal I lære” eller “Her vil jeg dykke nærmere ned i”, skaber du en distance mellem dig og tilhørerne. Du lægger op til, at det er dem, der skal lære noget af dig.
I stedet kan du bruge “vi”. Med “vi” signalerer du, at I er fælles om læringen, og at I sammen skal komme fra A til B.
“Vi”-sproget er med til at skabe den karismatiske leder, der udstråler varme og bliver mindre autoritær. Det giver en større tryghed og lyst til at deltage aktivt.
Tip: Brug det også derhjemme, når du gerne vil motivere din partner eller dit barn til et fælles projekt.
Læs også: Nervøse talere forbereder sig forkert
Forberedelse er et nøgleord
Nu er du klar til at tage ordet og gøre tilhørerne dét mere nysgerrige på dine budskaber og komme dét mere inspirerede hjem.
Her er en opsummering af, hvad du skal gøre:
- Tal mindre og langsommere, gestikulér mere
- Stil spørgsmål, der åbner dialogen – vær konkret
- Sørg for at skabe et fællesskab med fx “vi” – også sprogligt.
