4 råd: Undgå at blive nervøs når du holder jobsamtale

Jobsamtalen er en anspændt situation. Ikke bare for ansøgeren – men for alle omkring bordet. Det er så afgørende at få stillet de rigtige spørgsmål, lytte til kandidatens svar og gennemføre en god samtale, som gør dig i stand til at vurdere om ansøgeren er den rette til jobbet. Læs her, hvordan du tackler din egen nervøsitet, når du skal gennemføre en jobsamtale.

Skribentinfo

Når man taler jobsamtaler og nervøsitet, gør man det som regel ud fra, at det handler om ansøger. Men lederen kan også blive nervøs. For selvom det er dig, der har magten og stiller alle spørgsmålene, så er det også dit ansvar, at I gennemfører en god samtale.

Katie Douthwaite Wolf, der er ledelseskribent hos The Muse peger i artiklen 4 Things You Must Know Before Interviewing Anyone på fire ting, der kan gøre interviews lettere og mindre anspændte for alle.

1. Hold samtalen på sporet

Nervøsitet bliver ofte til snik-snak. Det ene minut introducerer du dig selv, og inden du ved af det, har du domineret hele 30-minutter af samtalen med en detaljeret beskrivelse af arbejdspladsen, hvad jobbet indebærer, hvorfor den person, der i øjeblikket er i stillingen stopper, hvad din uddannelse, er og hvordan du havnede i din stilling.

Og du ved intet om kandidaten.

For at undgå at samtalen kører af sporet, skal du have en plan for, hvordan samtalen skal forløbe. Hvis du gerne vil fortælle om arbejdspladsen og den ledige stilling, er det fint - bare du ved, hvad du vil sige, og hvordan du gør det kort, så der er tid til at stille de øvrige spørgsmål, du har (og de spørgsmål kandidaten også måtte have til sidst).

Det er også godt at have en plan for, hvordan du vender samtalen tilbage til kandidaten, hvis samtalen ryger af sporet. Nogle kandidater stiller spørgsmål, der får samtalen til at handle om dig og andet end dem selv, og det kan føre samtalen på afveje. Du skal vide, hvordan du besvarer sådanne spørgsmål tilstrækkeligt (og kortfattet), og derefter vende samtalen tilbage til ansøgeren.

2. Vid, hvem du taler med

En anden kilde til nervøsitet er manglende forberedelse. Hvis ikke du har læst op på, hvem det er du skal interviewe, kandidatens baggrund, uddannelse eller erfaring, kan du ikke stille gode spørgsmål. Det er ikke nok at gøre det fem minutter inden samtalen. Du skal tage dig tid til at gennemgå ansøgerens CV, ansøgning og alt andet inkluderet materiale. Når du kender kandidatens baggrund, ved mere om, hvem denne person er, og har en idé om, hvilke spørgsmål du har brug for at stille, kan du forme dem på en måde, der får dig til at lyde tjekket. Fx: "Fortæl mig om de artikler, du skrev, da du var ansvarlig for kommunikationsafdelingen," snarere end "Så hvad er din baggrund?"

Læs også, hvilke spørgsmål du ikke må stille ansøger

3. Vær klar over, hvad du søger – og hvordan du finder det

På baggrund af samtalen skal du kunne identificere den kandidat, der vil være i stand til at klare jobbet godt. Der er meget på spil for dig. Hvis du mislykkes, har det konsekvenser for hele din afdeling. Derfor skal du vide nøjagtigt, hvad du leder efter, og hvilke spørgsmål du kan stille for at hjælpe dig med at identificere den rigtige kandidat til jobbet.

Inden interviewet er det en god ide at beskrive den medarbejder, du søger. Har du brug for en, der kan demonstrere specifikke tekniske færdigheder? En der er en naturlig leder? Når du har defineret disse træk, kan du bedre formulere spørgsmål, der giver dig mulighed for at måle disse kvaliteter i dine kandidater. Du skal altså vide, hvad du vil spørge om, og have en ide om, hvilke svar, der afslører en ”vindende” kandidat.

Læs også: Sådan laver du en jobanalyse og kompetenceprofil

4. Husk, at det bliver lettere Som med meget andet bliver det lettere med gentagelse. Men det er altid dit ansvar at komme forberedt til et jobinterview og få et præcist billede af kandidaten. Det vil give dig de bedst muligheder for at ansætte den næste super-medarbejder.

Skribentinfo

Kommentarer