Ledere er både masochister og missionærer

Der er hverken Porsche eller Prada-tasker at komme efter, når man tager tjansen som offentlig leder. Tværtimod byder jobbet ofte på krævende arbejdsdage – og det er uden en millionløn. Alligevel elsker de fleste ledere deres job. Læs her, hvordan de finder motivationen.

Skribentinfo

Som leder er du villig til at placere din bagdel på komfuret, så du mærker varmen som den første, hvis en opgave ikke er løst tilfredsstillende i din afdeling. I flere tilfælde kan det tilmed betvivles, om dit ansvar og de timer, du bruger på at få afdelingen eller organisationen til at levere det forventede, står mål med cifrene på din lønseddel eller de omkostninger, det har for familielivet.

Men når det kommer til arbejdsopgaverne, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at 85 pct. af lederne finder deres arbejdsopgaver interessante og inspirerende. Til sammenligning svarer blot 44 pct. på hele arbejdsmarkedet, at deres job er spændende.

En indre drivkraft


Når det hverken er pengene eller en let arbejdsbyrde, der driver lederne ud af sengen og ind på jobbet om morgenen, så er spørgsmålet: Hvad er det, der gør, at offentlige ledere ofte scorer højt på arbejdsglæde, og at de undlader at brokke sig højlydt over lønnen eller den manglende afspadsering? Det skyldes to overordnede ting, ifølge Mette Marie Langenge, der er lederkonsulent i HK Kommunal.

”De fleste ledere har en personlig mission eller drivkraft, de arbejder ud fra. Nogle har det, fordi de har oplevet en hændelse, der fx var uretfærdig, som de vil ændre på selv. Det kan være noget så banalt, som at have været udsat for dårlig ledelse selv. Andre bliver ledere, fordi de selv opfanger, at de simpelthen er gode til det. De skaber succes, resultater og glæde omkring dem, og det kan give dem et form for kick.”

Egentlig er gejsten og glæden ved arbejdet ikke så meget anderledes hos den offentlige leder, end den kan være hos medarbejderne. Begge parter arbejder ud fra den velkendte frase; at man kan lide at gøre en forskel. Men for at være dygtig til ledergerningen kræver det noget andet, og det er her masochisten og missionæren kommer ind i billedet.

Lederen kan lide det


Masochisten er et billede på, at lederen lægger krop til de omkostninger, eventuelle nederlag og den manglende belønning, der hører til rollen. Missionæren er derimod et billede på en person, der har et stærkt personligt drive til at påtage sig en opgave og tror på sagen.

”Et gæt er, at 80 ud af 100 ledere oftest vil have en missionshistorie, når man spørger dem, hvad der driver dem. Jeg hørte f.eks engang en plejehjemsleders historie om, hvor vigtige hendes egne bedsteforældre var for hende. Så for hende var det vigtigt at give den her ”payback” til bedsteforældrene gennem sit job, som derfor gav særlig mening for hende,” siger Mette Marie Langenge.

Den anden side af mønten


Lederne bliver typisk ved med at kunne lide det, de laver, fordi, de oplever, at de gør en forskel, at de skaber resultater, og at de lykkes med det, de vil. Det kan være alt fra glade medarbejdere, glade borgere eller kvalitet. Men indimellem møder Mette Marie Langenge ledere, hvor omkostningerne har været så store, at man kan undres over, hvorfor de bliver ved med at være i jobbet.

”Når man spørger dem, hvorfor de ikke er rejst, er det typiske mønster ofte, at de synes, det er ærgerligt, at de skal forlade det, de har bygget op, at det er synd for medarbejderne at forlade dem i en synkende skude, at det ærgrer dem, at de skal rejse fra noget, der måske egentlig er velfungerende, hvis problemerne skyldes, at de ikke kan sammen med deres nye chef eller lignende,” siger hun.

På trods af omkostningerne, bliver lederne altså alligevel i rollen som leder.

”Udefra ser man så en leder, der bliver mere og mere grå og ked af det, hvor selvværdet daler og energien til at rejse måske ikke er der til sidst, fordi de dårlige ting kommer til at fylde for meget. Her er et råd at søge sparring eller søge væk – eller begge dele, og helst før det går for galt med selvværdet. Hvis de formår det, er der rigtig mange ledere, der får flyttet sig så meget, at det går fantastisk næste gang, man møder dem,” siger Mette Marie Langenge.

Råd til ledere om at trives


Følgende råd fra Mette Marie Langenge kan hjælpe dig med at trives som leder. Uanset, om du vælger at blive på trods af omkostningerne ved dit job, eller om dit personlige drive og din mission har fået et alvorligt knæk, og du vælger at søge væk:

Hvis du vælger at blive i et job, selvom din motivation er dalet:

  • Hav tålmodighed. Måske ændrer situationen sig om nogle uger, når fx et tærende projekt er overstået.
  • Gør dig klart, hvad du vil med dit lederjob: Indholdsmæssigt i arbejdet såvel som personligt. Din trivsel kan måske afhænge af, at du arbejder ud fra et bestemt værdisæt eller mål, eller noget helt personligt, som at du geografisk er tæt på jobbet. Sæt ord på, hvad du trives med og overvej, om dit nuværende job opfylder dine ønsker.
  • Arbejd på dit forhold til dine lederkollegaer eller egen leder, hvis det er dét, der påvirker din motivation.
  • Skab resultater og fokuser på dem, du har skabt. Selv de små tæller. Det er ikke sikkert, dine medarbejdere eller lederkollegaer giver dig ros for det, du opnår.

Hvis du vælger at søge væk fra jobbet:

  • Vær klar over, at det tager tid og ressourcer at søge nyt job.
  • Få gjort helt klart, hvad du kan – hvordan din faglige kompetenceprofil ser ud.
  • Gør dig kompetenceskarp og synlig på de digitale netværk.
  • Og brug dit eget netværk til at skaffe dig viden og inspiration om arbejdsmarkedet.
  • Accepter, at du slipper taget – det er ikke et nederlag.
  • Vær bevidst om, at du kan komme godt videre og trives i et andet job.

 

Læs mere:

Indflydelse - sådan får du mere

En gang leder altid leder?

Internationale topledere deler ud af deres bedste råd

Leder er du okay?

Publikationen "Få mere ud af trivselsmålingen"

Skribentinfo

Kommentarer