Vigtige ledelseskompetencer udvikles med alderen

Hver dag stiger gennemsnitsalderen med seks timer. Siden 1850 er gennemsnitsalderen således steget fra 40 til 80 år. Alligevel fremføres en, ifølge forfatterne, elendighedsretorik, der gør alle ældre til ofre, som det er synd for.

Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor der bl.a. tales meget om fastholdelse af seniorer. Men hverken arbejdsgivere, lønmodtagere eller deres organisationer har formået at vise, hvad det er, vi kan blive bedre til med årene.

Der fokuseres ofte på hurtighed, og vi er tilbøjelige til at glemme, at modne mennesker sagtens kan lære nyt. Den modne medarbejders indsigt, erfaring og overblik er ifølge forfatterne en stor ressource i samarbejde med yngre medarbejderes gåpåmod og kreativitet. Og det gælder ikke mindst for de erfarne ledere.

”Erfarne ledere har masser at byde ind med – blandt andet en viden og erfaring, som man kun kan opnå med tiden. Ved at holde sig i gang fysisk og mentalt, kan man forblive en god leder. Og endnu vigtigere så kan man noget, som man ikke kunne, da man var yngre.”, fortæller aldringsforsker og læge Henning Kirk.

Gamle hunde med nye tricks

Ifølge Henning Kirk skal vi således væk fra fordomme såsom, at man ikke kan lære noget nyt, når man bliver ældre.

”Det handler om at blive ved med at bruge hovedet og resten af kroppen. Når musklerne arbejder, producerer man nogle stoffer, som fører til, at hjernen danner nye neuroner. Det er ny viden, at vi hele livet kan danne nye neuroner i hjernen, og at det sker, når vi lærer noget nyt og bruger kroppen,” forklarer han.

Henning Kirk understreger desuden, at der faktisk er masser af kompetencer, som kun udvikles i takt med alderen. Ordsproget ’Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks’ passer, ifølge Henning Kirk, ikke på mennesker, og slet ikke på ledere.

”Man bliver for eksempel bedre til at kommunikere, og ens empati kan vokse. Begge dele er vigtige ledelseskvaliteter. Det er vigtigt, at det kommer ud til folk, at vi kan forblive stærke voksne i mange henseender i mange år. Det kan vi selv gøre noget for, og det kan samfundet også,” siger han. 

Væk med fordommene

Det er således både samfundet, arbejdspladserne og de ældre selv, der skal afskaffe fordomme, nedladende retorik og selvopfyldende profetier om ældre. Tanker og udtalelser som ’Nu nærmer jeg mig også snart 60/65/70, så må jeg nok til at trappe ned’ bliver nemlig en selvopfyldende profeti.

”Vi kan som samfund, virksomheder og organisationer vælge at anskue ældre som en ressource eller en belastning. På samme måde er det op til den enkelte selv vælge, om han eller hun vil se sin alderdom som dødens forgår eller som en del af livet. Resultatet bliver derefter”, slutter Henning Kirk.

Lone Kühlmann er journalist og Henning Kirk er aldringsforsker. Sammen har de udgivet bogen ’Afskaf alderdommen – Bliv i de voksnes rækker’.