Bøger om ledelse

At tale med omtanke – kommunikation i det personlige lederskab

100%

Vellykket kommunikation er en nødvendig men ofte overset betingelse for, at man som leder kan udføre ledelsesopgaven tilfredsstillende.

I det personlige lederskab er det naturligt at se kommunikation som afgørende for at kunne lede. Ledelse handler ikke alene om at varetage en funktion, men også om at bruge sin egen personlighed i alle facetter af den daglige ledelse. Og her er kommunikationen central – både den daglige og den strategiske.

Poula Helth tager i bogen afsæt i lederens praksis og giver læseren en sammenhængende forståelse af lederskabets kommunikative aspekter. Hun tager fat i en række typiske konkrete udfordringer, hvor ledere har behov for at blive bedre til at udøve lederskab gennem kommunikation – og til at forstå, hvem de kommunikerer med.

Med masser af gode eksempler på situationer, konkrete værktøjer og ikke mindst en praksisrettet anvendelse af teorier om kommunikation giver bogen læseren mulighed for at zoome ind på sin egen kommunikation: Hvordan kan kommunikationen anvendes i forhold til lederskabets konkrete udfordringer, såsom at træffe beslutninger og formidle dem, sætte en ny strategisk retning, løse kriser og konflikter, forhandle fremtidige løsninger, udvikle organisationens kompetencer eller blot et ønske om at forbedre den daglige kontakt med medarbejderne?

Om forfatteren:

Poula Helth underviser i det personlige lederskab på Diplomatuddannelse i ledelse på DTU og DJØF samt på Master of Public Governance CBS og Aalborg Universitet.

ForfatterPoula Helth
ForlagSamfundslitteratur
År2013
Sider218
Pris299 kr
ISBN9788759315859

Andre læser også