Bøger om ledelse

Blod, sved og tårer

Bogen giver eksempler på situationer omkring skyld og ansvar, hvor ledere fortæller om, hvordan skyld og ansvar forhandles i deres organisationer: Både åbent og i kulissen.

100%

– Om ansvar og skyld i ledelse

Ledere har de sidste 15 år fået stadig mere i løn. Grunden til dette er, at de har fået større ansvar for organisationer og institutioners udvikling og relevans for omverdenen. Men vil lederne så tage skylden, når noget går galt? Hvem har ansvaret i Brønderslevsagen, eller når en medarbejder begår den samme fejl i årevis, uden at nogen griber ind ? Er det lederen eller medarbejderen? Eller et sted derimellem? Hvad gør det ved spørgsmålet om ansvar?

Bogen giver eksempler på situationer omkring skyld og ansvar, hvor ledere fortæller om, hvordan skyld og ansvar forhandles i deres organisationer: Både åbent og i kulissen. Dette vises igennem anonymiserede interviews med ledere om ansvar og skyld. Følgende pointer er centrale:

Skyld er den negative udgave af ansvar.

Ansvar er den positive udgave af skyld.

Når ledere ikke vil tage ansvar i tide, opstår der diskussion om skyld.

Om forfatteren

Camilla Sløk er lektor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School, og studieleder for HA og cand. merc. (psyk). Underviser desuden på Executive uddannelserne Master of Public Governance og Master of Public Administration. De seneste 10 år har Camilla Sløk forsket i ledelse med særligt fokus på de politiske og etiske problemstillinger i offentlig ledelse.

ForfatterCamilla Sløk
ForlagDjøf Forlag
År2014
Sider113
Pris195 kr
ISBN9788757433661

Andre læser også