Bøger om ledelse

Ledelse på tværs

Vi har brug for alle kompetente medarbejdere på nutidens arbejdsmarked. Med generationsbevidst ledelse og fokus på medarbejdernes diversitet kan du som leder eller HR-professionel bygge bro mellem generationerne og forløse det store potentiale, der ligger i at skabe synergi på tværs. Ledelse på tværs hjælper dig og din virksomhed med at slippe arbejdsglæden og innovationskraften fri i samskabende processer, hvor generationerne spiller hinanden stærkere.

Ledelse på tværshandler om generationsledelse og diversitet på arbejdspladsen. Om de loyale slidere i babyboomer-generationen, X’erne, der i dag sidder på ledelsesgangene, og de mange fra Generation Y og Z, der kendetegnes ved deres drive og innovative tilgang til opgaverne, men også ved deres utålmodighed og vægt på personlige værdier.

Bogens forfatter, ledelseskonsulent Karen Christina Spuur, giver dig de nødvendige værktøjer til at udvise lydhørhed og tilpasse din ledelse til den enkelte medarbejder, således at alle medarbejdere – på tværs af generationer, personprofiler og livsfaser – føler sig motiverede og værdsatte.

Bogen bygger på både aktuel forskning og erfaringer fra praksis. Den er fyldt med baggrundsviden, cases, anvendelige greb og inspiration fra ledere, der allerede arbejder generationsbevidst.

ForfatterKaren Christina Spuur
ForlagFrydenlund
År2023
Sider221
Pris300 kr
ISBN9788772167879

Andre læser også