Bøger om ledelse

Ledervirke

CAMS har, med denne udgivelse, bedt én af sine forfatterveteraner om at beskrive sit eget ledelsesliv.

Bogen giver således læseren et fordelagtigt sammenligningsgrundlag for sine egne ledererfaringer.

Det er ikke nogen simpel opgave; hvorledes interfererer den øvrige tilværelse med lederjobbet?

Per Svensson har fået sin lederuddannelse i forsvaret, der gennem generationer har været den største og reelt eneste lederskole i Danmark. Han har foruden at lede sin professionelle metier engageret sig i ledelsen af frivillige organisationer og af konkrete institutioner i hans umiddelbare nærhed. Det er sket uden de store armbevægelser. Det er bare sket. Det gælder også den afsluttende opgave som chef for Forsvarets Center for Lederskab.

Centre for Applied Management Studies, CAMS-Copenhagen, CBS har gennem årene produceret næsten 30 bøger om ledelsesproblematik i private og offentlige virksomheder og institutioner, samt frivillige organisationer. I alle disse fremstillinger har ledelse af den konkrete virksomhed været i centrum.

Om forfatteren

Per Svensson skriver og rådgiver om ledelse i forskellige sammenhænge, og har gennem en lang karriere i det danske forsvar deltaget aktivt i forsvarsdebatten og skrevet en del artikler, pamfletter og bøger om disse emner. Per Svensson er tilknyttet CBS som seniorforsker.

ForfatterPer Svensson
ForlagHandelshøjskolens Forlag
År2013
Sider98
Pris255 kr
ISBN9788762904644

Andre læser også