Bøger om ledelse

Den positive psykologis metoder

Læs den første bog på dansk, der beskæftiger sig med metoderne bag positiv psykologi og lær hvordan du kan omsætte teorien til konkrete handlinger

100%

Dette er den første bog på dansk, der beskæftiger sig med metoderne bag positiv psykologi. Den positive psykologi er på metodeområdet kendetegnet ved en høj grad af diversitet. Den positive psykologi benytter sig af en række forskellige metoder – og metoder skal forstås bredt: både metoder til anvendelse ved forskning, ved undersøgelser og assessment, forskellige former for screening, test, interventioner, udviklingsarbejde, rådgivning, terapi, ledelse og undervisning.

Bogen viser ligeledes, hvordan metoderne er meget forskellige i forhold til et teoretisk og videnskabsteoretisk fundament. Fælles er imidlertid anvendeligheden: at det gerne skulle være muligt at omsætte det beskrevne til handlinger. Således er anvendeligheden og handlerettetheden centralt i forhold til det metodologiske fokus i bogen.

Desuden rummer bogen artikler, der er forankret i den kritiske psykologi, ligesom den diskuterer, på hvilke måder der er et fællesskab mellem positiv psykologi og kritisk psykologi. Antologien indeholder bidrag fra en lang række af danske og udenlandske eksperter inden for området.

Henvender sig til konsulenter, forskere, HR-medarbejdere, ledere, undervisere, psykologer, socialrådgivere og studerende, og er desuden tænkt som lærebog, både til masteruddannelsen i positiv psykologi på Aarhus universitet og til faget psykologi på fx lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, socialrådgiver-, ledelses- og diplomuddannelser.


Bogens bidragydere er:

Frans Ørsted Andersen, Annika Bjertrup, Gerd Christensen, Tatiana Chemi, Kristina Dinesen, Nynne Pedersen Elholm, Susann Gjerde, Jane Grud, Silla Marie Jensen, Julia C. Koch, Kaaren-Lis Kristensen, Line Lerche Mørck, Jeanne Nakamura, Poul Nissen, Iben Kiilsgaard Tømmerup, Jenny Vogel.

ForfatterFrans Ørsted Andersen og Gerd Christensen (Red.)
ForlagDansk Psykologisk Forlag
År2012
Sider280
Pris348 kr
ISBN978-87-7706-729-7

Andre læser også