Måske har du tænkt tanken, at hvis bare dine medarbejdere ikke var der, så ville der være mere tid til arbejde, og du ville slippe for at løse konflikter og løsne op for dårlig stemning.
Sådan har dine medarbejdere det også. Ifølge en undersøgelse foretaget af Zapera, findes der en række adfærdsmønstre blandt kollegerne, som medarbejderne bliver irriteret over, når de er på arbejde. Læs om de syv træk hos kollegerne, der gør arbejdspladsen til et minefelt.
Brok er belastende
De fleste vil måske tro at det er chefen, der frembringer mest irritation hos medarbejderne, men faktisk er det kollegerne, der irriterer hinanden mest. Undersøgelsen viser, at op til hver ottende dansker har overvejet at sige op på grund af kollegers irriterende adfærd.
Knap halvdelen svarer at brok fra deres kolleger er den største kilde til irritation og frustration på arbejdspladsen. For erhvervspsykolog Lene Flensborg kommer det ikke som nogen overraskelse:
”For det første er det et udtryk for, at brokkeriet er udbredt på de danske arbejdspladser, og for det andet opleves kollegernes brok som et ganske alvorligt problem,” siger Lene Flensborg.
Medarbejdernes brok kan være både berettiget og uberettiget. Ifølge Lene Flensborg kommer utilfredsheden til udtryk i, at man bruger meget tid på at tale om, hvad der er galt og på at fortolke den seneste mail eller det seneste afdelingsmøde ud fra den optik, at ledelsen er inkompetent, arbejdsvilkårene er uacceptable el. l.
”Disse aktiviteter kan kollegerne opleve som ukonstruktivt brokkeri, der har en negativ effekt på omgivelserne. Kritikken kan såmænd være berettiget, men uanset hvad det skyldes, så ender det med at blive vældig problematisk for både de utilfredse medarbejdere og deres kolleger, når frustrationerne har en så stor rolle i hverdagen. Kollegerne føler sig nemlig trukket ned af brokkehovederne,” siger Lene Flensborg.
Sygdom
Et andet interessant resultat er, at sygemeldinger vækker stor irritation på arbejdspladsen. Sygdom af den ene eller anden art rammer de fleste danskere hvert år, men op til hver femte svarer, at de bliver irriteret når deres kolleger melder sig syge.
”At sygemeldinger er et irritationsmoment kan for mig at se have flere årsager: Den umiddelbare er, at det typisk giver de raske kolleger ekstra arbejde, når en kollega er sygdom. Men altså, selvom enhver kan forstå, at det er en potentiel kilde til irritation, må vi jo samtidig sige, at det er et vilkår, som næppe kan ændres, og egentlig ikke er værd at irriteres over,” påpeger Lene Flensborg.
At syge medarbejdere møder op på arbejde, er ikke ønskværdigt, da de oftest ikke vil være i stand til at komme op i fuldt gear. Dermed risikerer den syge at slide sig selv endnu mere ud, og sygdomsforløbet kan blive langvarigt. Derudover risikerer den syge at smitte en hob af kolleger, og dermed skabe endnu mere sygefravær.
”Men vi kan naturligvis også tænke os, at en del af svarene kommer fra arbejdspladser, hvor arbejdsmoralen ikke er høj nok. Hvor der er for meget mandags- og fredagsfravær, hvor der kalkuleres med, at man skal have nogle fraværsdage hver måned. Har man selv en ren samvittighed, hvor man kun melder sig syg, når det er helt reelt, så kan det være irriterende at opleve kolleger, som har en fraværsmønster, som ser helt anderledes ud. Hvis det er den slags sygefravær, man har på arbejdspladsen, er det en klar opgave for lederne at have fokus på medarbejdere med et problematisk fraværsmønster – både for at få styr på det enkelte tilfælde, og af hensyn til helheden og arbejdskulturen,” siger Lene Flensborg.
De 7 dødssynder på arbejdspladsen
1. Kolleger der brokker sig – 48%
Vejret er gråt, maden i kantinen er for dårlig, og møderne trækker altid ud. Kolleger der brokker og beklager sig, er det de fleste irriterer sig over på arbejdspladsen.
Brokkehovederne gør du op med ved at anerkende personens negative holdninger samtidig med at du undersøger hvad der ligger til grund for deres brokkeri. Dermed kan du udnytte det til at forbedre noget på arbejdspladsen.
2. Kolleger der sladrer – 30%
Sladder er en vigtig del af den menneskelige natur, men opfattes oftest som noget negativt. Eksperter mener dog at sladder er organisationens smørelse, og er det der får det hele til at hænge sammen. Sladder er organisationens jungletrommer, og de er oftest de mest effektive til at formidle budskaber og informationer på kryds og tværs. Det er dog vigtigt, at sladder ikke bliver den eneste måde man kommunikerer på.
Som leder kan og skal du ikke fjerne al sladderen, men hvis du eller dine medarbejdere mener at sladderen tager overhånd, kan trivsels- og medarbejdersamtaler være gode værktøjer til at få bugt med negativ sladder.
3. Kolleger som larmer – 21%
Kollegaen ved siden af taler med så høj og gennemtrængende stemme, at det er svært at koncentrere sig. Andre kolleger taler hen over reoler og computerskærme, og støjniveauet er pludselig ikke længere til at arbejde i. Højttalende og larmende kolleger står som nummer 3 på listen over danskernes irritationsmomenter. Især kolleger der afbryder bliver betragtet som et meget forstyrrende element.
Det er især de åbne kontorlandskaber som kritiseres for at give medarbejderne støjgener. Det er vigtigt at du tager hånd om støjgenerne, da det kan være med til at skabe dårligt arbejdsmiljø.
Hvis du oplever at der er medarbejdere der taler meget højt, så bed dem diskret om at gå et andet sted hen og tale. Du kan også arbejde for at få en dæmpet arbejdskultur, så al diskussion og samtale skal foregå dæmpet eller i fx mødelokaler.
4. Kolleger som sviner fællesarealerne til – 20%
Beskidte toiletkummer, gulve der flyder med tomme papkasser, brugte kaffekopper og efterladte mødepapirer. Kolleger der sviner fællesarealer som toiletter, opholdsrum, mødelokaler og kopirum til anses som en stor årsag til irritation for mange mennesker.
Det er ikke lederens opgave at holde orden på kontoret. Men du kan uddelegere, at få en medarbejder til at skrive nogle ordensregler for jeres afdeling eller arbejdsplads.
5. Sygemeldinger – 19%
Sygemeldinger kommer altid ubelejligt, men mange har svært ved at føle medfølelse når kollegerne ligger på langs, og arbejdsopgaverne hober sig op.
Hvis anledningen til irritation er, at mange kolleger er influenzaramte, er rådet fra Lene Flensborg at der må tages en fælles snak om, at sygdom er en uundgåelig del af livet, så I sammen finder ud af, hvordan I kan have gode dage på arbejdspladsen, selvom der er sygemeldinger.
6. Mobiltelefoner – 12%
Eksotiske ringetoner, insisterende sms-lyde og højlydt privat snak irriterer 12 pct. af deltagerne i undersøgelsen. Nogle arbejdspladser har politikker for brug af mobiltelefon i arbejdstiden, men derfor kan kolleger og medarbejdere godt irritere sig på hinandens arbejdsmobiler.
Indfør stillezoner, hvor mobilsnak er forbudt og telefonerne skal være lydløse eller så diskrete som muligt.
7. Kolleger som lugter af sved – 9%
Problemer med svedlugt kan virke banale, men det kan faktisk skabe en dårlig stemning på arbejdspladsen. Personlig hygiejne er dog et meget følsomt emne, og du skal som leder derfor håndtere situationen med både empati og tydelighed.
Du kan gøre sådan:
- Afsæt god tid til samtalen med medarbejderen, og sørg for at du ikke har noget du skal nå bagefter.
- Gå direkte til sagen. Det bliver ikke bedre af at du snakker uden om. Men husk at være medmenneskelig. Din vigtigste rolle er at tage i mod følelserne, lytte og bekræfte.
Resultaterne bør ikke føre til at du nu leder efter disse træk hos medarbejderne og bedømmer dem alene på den baggrund. Samme personer rummer naturligvis flere facetter:
”Havde man i stedet spurgt de samme mennesker, hvad der får dem til at føle glæde på arbejdet, så havde mange sikkert svaret kollegerne – at man oplever sammenhold, opbakning, godt samarbejde og hvem ved – vellugt – fra kollegerne. Dvs. når vi her går ind i, at der også er irritation over kollegerne, så skal vi huske, at de kolleger, der til tider irriterer, muligvis også er kilde til arbejdsglæde og oplevelse af, at arbejdet er meningsfuld,” slutter Lene Flensborg.
Kilde: Søndagsavisen
Læs mere
