Bøger om ledelse

Det uendelige spil

Bogen af ledelsesguru Simon Sinek giver et indblik i, hvordan du leder på en måde, der fremmer tillid og samarbejde i organisationen, og hvor du har det langsigtede fokus for øje fremfor de kortsigtede, let opnåelige mål.

100%

I endelige spil som fodbold eller skak er spillerne kendte, reglerne er aftalt, og slutmålet er klart. Vinderne og taberne kan let identificeres. I uendelige spil som erhvervslivet, politik eller livet selv skiftes spillerne ud, reglerne kan ændres, og der er ikke et fast defineret slutpunkt. Der er ingen vindere eller tabere i et uendeligt spil. 

Mange af de udfordringer, som organisationer står overfor, er et resultat af, at deres ledere har spillet med et begrænset tankesæt i et uendeligt spil. Ledere, der adapterer et ubegrænset tankesæt, opbygger stærkere, mere innovative og inspirerende organisationer. Deres medarbejdere stoler på hinanden og på deres ledere, og de er drevet af en sag, der er større end dem selv. I sidste ende er det dem, der vil føre os ind i fremtiden. 

Som menneske og leder bør du træffe beslutninger ud fra dine kerneværdier som menneske, dit “hvorfor”, og lade disse værdier være gældende – også når kortsigtede gevinster frister dig til at gøre noget andet. At lede ud fra et ubegrænset tankesæt betyder at tænke over virkningerne af dine beslutninger i andet og tredje led, og det betyder at tage ansvar for senere virkninger af de beslutninger, vi træffer i dag. 

 

ForfatterSimon Sinek
ForlagDafolo
År2019
Sider222
Pris360 kr
ISBN9788771608038

Andre læser også