Systemiske praksisser har i mere end 20 år inspireret behandlere, ledere og konsulenter til nye praksisser. Men hvordan organiserer og leder en gruppe af systemikere sig selv indefra i en dag til dag-praksis?
Jacob Storch tager i bogen afsæt i sine erfaringer som en af grundlæggerne af og direktør for Attractor, som er blevet den mest succesfulde systemiske konsulentvirksomhed i Norden de sidste ti år.
Men det er ikke endnu en lærebog, men derimod et usædvanligt indblik i en systemikers og en systemisk organisations tanker om det at lede og organisere. Bogens røde tråd er uærbødigheden, som udvides med en filosofisk nyorientering, og det argumenteres, at evnen til at suspendere sine egne hypoteser og kontinuerligt indtage nye positioner ligger i hjertet af den systemiske tradition.
Derfor er bogen også uærbødig i forhold til den systemiske tradition og forsøger at udforske nye veje fremad for ideernes horisonter. Henvender sig til alle systemiske organisationer, ledere og praktikere, der er med på at ilte det systemiske begrebsapparat.
”Den vision, Storch formulerer her – om et fællesskab af relationelt responsive, dialogisk orienterede praktikere – er både sammenhængende og overbevisende, såvel i hans ord som i hans redegørelse for, hvordan han udfører sine praksisser.”
John Shotter fra bogens forord
Om forfatteren
Jacob Storch (f. 1973), ph.d. i systemisk praksis fra London. Direktør i og en af grundlæggerne af Attractor. Jacob har alle årene arbejdet som konsulent, underviser og foredragsholder i ind og udland. Har blandt andet været medforfatter til Ledelsesbaseret Coaching (Børsen, 2006), Teambaserede organisationer i praksis (DPF, 2005) og senest Resultatorienterede medarbejderundersøgelser (L&R Business, 2010).
Forfatter | Jacob Storch |
Forlag | Mindspace |
År | 2012 |
Sider | 160 |
Pris | 298 kr |
ISBN | 978-87-92542-43-4 |