Inspiration til ledere, konsulenter og medarbejdere der arbejder med evaluering i hverdagen, og som ønsker en teoretisk ramme for arbejdet koblet med konkrete metoder.
Denne bog bygger på Innovativ evaluering af samme forfattere. Hovedvægten er lagt på inspiration til konkret og praktisk ledelseshandling.
Essensen af innovativ evaluering er, at evaluering skal føre til innovation af praksis og give mening for praktikerne i deres arbejde. Evaluering skal udvikle praksis ved at undersøge, måle, dokumentere og vurdere en indsats i overensstemmelse med efterspørgslen på viden. Evaluering er dermed ikke en rutinemæssig måling af praksis, hvor der udelukkende er interesse for fortiden. Innovativ evaluering fokuserer på kvalificerede, begrundede og fremadrettede tiltag baseret på viden, mål og vurdering af fortiden. Det handler om at kunne anvende resultaterne fra evalueringer meningsfuldt.
Bogen er skrevet til ledere, konsulenter, medarbejdere og evaluatorer, der arbejder med evaluering i hverdagen, og som ønsker en teoretisk ramme for arbejdet koblet med konkrete metoder, der kan kvalificere og inspirere deres evalueringspraksis. Håbet er at reducere noget af kompleksiteten i feltet, så evalueringer får direkte indflydelse på praksis, samtidig med at eventuelle eksterne krav bliver opfyldt.
Om forfatterne:
Malene Skov Dinesen er indehaver af evalueringsfirmaet Ineva, hvorfra hun arbejder med gennemførsel af evalueringer. Malene er cand. mag. i informationsvidenskab og Diploma in Systemic Leadership and Organizational studies.
Camilla Kølsen de Wit er forsknings- og innovationschef for området Business and Processes ved Alexandra Instituttet A/S. Camillas uddannelsesmæssige baggrund er cand.mag. i informationsvidenskab og kunsthistorie, samt en erhvervsøkonomisk ph.d.-grad inden for informatikområdet.
Forfatter | Camilla Kølsen de Wit og Malene Skov Dinesen |
Forlag | Dansk Psykologisk Forlag |
År | 2013 |
Sider | 183 |
Pris | 198 kr |
ISBN | 978-87-7706-840-9 |