Destruktiv ledelse
Deltag i webinar om destruktiv ledelse
De fleste af os vil desværre blive udsat for destruktiv ledelse i løbet af vores arbejdsliv, og det kan få omfattende konsekvenser for vores trivsel, samarbejde, opgaver og i privaten. Alligevel mangler vi en præcis forståelse af, hvad destruktiv ledelse er, og hvordan vi forebygger det.
Med udgangspunkt i sin kommende bog gennemgår Claus Elmholdt, hvad der kendetegner destruktiv ledelse, hvordan destruktiv og dårlig ledelse adskiller sig fra hinanden, og hvorfor selv velmenende ledere kan blive destruktive. Han forklarer desuden, hvorfor de kendte skandalehistorier fra avisernes forsider nok er fængende, men giver et misvisende billede af situationens alvor. Sidst, men ikke mindst gennemgår han, hvordan vi både kan håndtere og forebygge, at destruktiv ledelse rodfæster sig og skader medarbejdere, ledere og organisationens omdømme.
Oplægsholder: Claus Elmholdt, ph.d. og adm. direktør i LEAD
Kontaktperson: Claus Elmholdt, ce@lead.eu, 26 14 51 57


