animeret blob
animeret blob
FYSISK ARRANGEMENT

Fra ubehag til handlekraft

Deltag i fysisk arrangement om handlekraft

Vi ved det godt. Den svære samtale skal tages. Feedbacken skal gives. Så hvorfor handler vi ikke, selvom vi godt ved, hvad der bør gøres?

De fleste ledere husker tydeligt situationer, hvor de har undladt at handle. Frygt, usikkerhed og tvivl er blandt de almindeligste barrierer for handling, men de kan overvindes!

På den praksisnære miniworkshop tager Jan Rohwedder afsæt i sin forskning i lederes handlekraft, baseret på undersøgelser af mere end 200 ledere fra offentlige og private organisationer. Du får indsigt i de psykologiske, følelsesmæssige og organisatoriske mekanismer, der kan stå i vejen for din handlekraft, samt hvordan du styrker den.

I løbet af de 60 minutter veksler vi mellem oplæg, refleksion og dialog, så du får mulighed for at koble forskningen til din egen ledelsespraksis.

Du får blandt andet

  • Indsigt i psykologiske mekanismer og organisatoriske forhold, der fremmer og hæmmer lederes handlekraft
  • En introduktion til Boomerangeffekten og de konsekvenser, manglende handling kan have for ledere og medarbejdere.
  • Inspiration til, hvordan du kan styrke din egen handlekraft og skabe større gennemslagskraft som leder.
  • Mulighed for at reflektere over din evne til at mobilisere din handlekraft og, hvis du har lyst, dele erfaringer med de øvrige deltagere

Program

  • Velkomst
  • Oplæg: Fra ubehag til handlekraft – ved Jan Rohwedder, lektor og chefkonsulent
  • Afrunding

Om oplægsholder

Jan Rohwedder er lektor og chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus, hvor han til dagligt forsker forsker praksisnært i ledelse og organisation. Han undersøger blandt andet lederes handlingskapacitet samt hvordan en stærk handlingskapacitet kan bidrage til konkrete organisatoriske forandringer.

Jan kommer med en solid erfaring som leder på uddannelsesinstitutioner og som selvstændig konsulent for både private og offentlige virksomheder. Han har en masteruddannelse med specialisering i læreprocesser og organisationspsykologi.

Kontaktperson

Anneke Alamaa Ginge, tlf: 7228 6175

Om begivenheden

Hvornår

Torsdag D. 29. Oktober 2026 16:20 - 17:20

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Arrangør

Erhvervsakademi Aarhus

Adresse

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Emne

Konflikthåndtering

Målgruppe

Ledere

Læs mere om emnet