Tillidsbaseret ledelse: Hvorfor mindre kontrol kræver mere ledelse
Deltag i online session om tillidsbaseret ledelse
Mange offentlige organisationer arbejder i disse år med at skabe større handlerum, mere ansvar tæt på opgaven og mindre kontrol. Men alt for ofte ender ambitionen om tillidsbaseret ledelse i uklarhed, frustration og langsommere beslutninger.
Hvorfor? Fordi tillid ikke er fravær af ledelse. Tværtimod. I denne session udfordrer Connector nogle af de mest udbredte forestillinger om tillidsbaseret ledelse. Med afsæt i konkrete erfaringer fra Sogndal Kommune i Norge – en af de kommuner, der har arbejdet mest konsekvent med tillidsbaseret ledelse – sætter chefkonsulent Nikolaj Trautner fokus på, hvad der faktisk skal til, hvis tillid skal omsættes til handling, ansvar og bedre opgaveløsning.
Deltagerne får indsigt i:
- Hvorfor mindre kontrol ikke automatisk skaber mere handlekraft
- Hvordan ledere kan skabe retning uden at overtage beslutningerne
- Hvad der skal være på plads, før ansvar kan flyttes tættere på opgaven
- Hvordan organisationer kan skabe et stærkt aktørskab, hvor medarbejdere både får ret og pligt til at handle
Sessionen tager fat på et af de mest centrale ledelsesdilemmaer i vores tid: Hvordan skaber vi organisationer, hvor mennesker tør handle, lære og tage ansvar – uden at alt skal være afklaret, planlagt eller godkendt på forhånd?
Deltagerne går hjem med konkrete refleksionsspørgsmål, praksisnære erfaringer og inspiration til, hvordan tillidsbaseret ledelse kan blive mere end en ambition – og i stedet blive en reel ledelsespraksis.
Oplægsholder
Chefkonsulent Nikolaj Trautner (Connector).
Kontaktperson
Eva Eriksen, tlf: 2281 6737, mail: ee@connector.dk


