”Den bedste måde, hvorpå ledelsen kan motivere medarbejderne til at forfølge fælles mål og vokse, mens de gør det, er ved at skabe muligheder for flow på arbejdspladsen.
Hvis vi antager, at en tiltrækkende vision er blevet kommunikeret, og der er skabt tillid, så er det, der mangler at blive gjort, at sikre sig, at organisationens adfærd ikke berøver medarbejderne den glæde, der naturligt kommer af at være i stand til at yde sit bedste.
Lad os hurtigt opsummere de væsentligste betingelser for, at flow opstår. De er: Klare mål, der kan tilpasses til skiftende betingelser; øjeblikkelig feedback på éns handlinger; og tilpasning af arbejdets udfordringer til medarbejderens kompetencer. Man kunne skrive en hel bog om hvert af disse tre enkle krav.”
I God Forretning udfolder Csikszentmihalyi, hvordan man konkret kan arbejde med at opfylde disse betingelser, så bogen er både et forsvar for gode værdier og en inspiration til, hvordan man hjælper udviklingen af disse værdier på vej.
Forfatter | Mihaly Csikszentmihalyi |
Forlag | Forlaget Klim |
År | 2015 |
Sider | 264 |
Pris | 300 kr |
ISBN | 9788771290042 |