De tre magiske ord – godmorgen, tak og undskyld – bringer ofte smil frem hos både medarbejdere og investorer. Så dem må du aldrig være fornæret med. Alt for mange ledere har svært ved at sige dem, og alt for mange kollegaer savner dem. Glemmer du disse tre ord, går det hårdt ud over trivsel, motivation og præstationer.

Bogen præsenterer dig for lederens 23 universelle genveje til trivsel og præstationer. De er enkle og banale. Vi kender dem godt. Og alligevel glemmer vi dem. Knivskarpt, klogt og

humoristisk serveret repræsenterer hver af de 23 genveje et erfaret og teoretisk valideret ledelsesmæssigt life-hack til fejl, du kan lade andre om at begå, og skjulte muligheder, du kan udnytte maksimalt.

Ledelse er at have et hjerte for mennesker og et hoved for forretninger. Når du skaber et miljø med udvikling og passion samt indre ro og tillid, altså psykologisk tryghed i parløb med konstruktiv spænding, giver du alle mulighed for at gøre små fremskridt hver eneste dag.

Det hele starter i det små, med at huske at sige de tre ord: godmorgen, tak og undskyld. Og på en måde, så du viser, at du mener det. Ordene er gratis, de er altid på lager og har ovenikøbet en veldokumenteret positiv effekt på både motivation, arbejdsglæde og produktivitet.

ForfattereElize Dimare & Johnny Sørensen
ForlagContent Publishing
År2024
Sider172
Pris280 kr.
ISBN9788794205719