Alle undersøgelser peger på, at halvdelen af alle ledere i danske virksomheder har lyst til at skifte job. Så hvordan holder man fast i de gode ledere, og hvornår er det på tide at sende dem videre i erhvervslivet?
I Håndplukket rådgiver rekrutteringsekspert John Lohff direktører, funktionschefer og bestyrelsesmedlemmer i udfordringer vedrørende rekrutteringsprocessen og andre emner såsom executive coaching og outplacement.
Håndplukket er en fagligt orienterende bog der henvender sig til den brede gruppe af funktionschefer og bestyrelsesmedlemmer i Danmark, der skal i gang med en rekrutteringsprocess for at finde de bedste nye ledere. Bogen kan dog også læses af ambitiøse unge mænd og kvinder, der vil frem i karrierelivet og selv går efter en lederstilling.
John Lohff giver læseren et indblik i rekrutteringsbranchen baseret på sine 30 års erfaring med toplederrekruttering, og deler gode råd ud til ledelser, ledere og potentielle kandidater i et let og humoristisk sprog.
John Lohff skrev den succesfulde bog ”De bedst egnede” i 2008, men valgte efter erhvervskrisen og andre skelsættende begivenheder at skrive en opdateret udgave med stof om de nyeste trends i erhvervslivet. Resultatet er bogen Håndplukket – at headhunte og fastholde de bedste topledere.
Forfatter | John Lohff |
Forlag | Forlaget Pressto |
År | 2017 |
Sider | 233 |
Pris | 299 kr |
ISBN | 978-87-90333-79-9 |