Kærlighed er i sit nærvær eller fravær en hverdagserfaring – også i arbejdslivet. Kærlighed til opgaven, til organisationen og muligheden for at indgå i betydningsfulde arbejdspar og andre relationer har betydning for den enkeltes livskvalitet og for kvaliteten af det arbejde, der laves. Kærlighed er med til at gøre det muligt at overkomme problemer, konflikter og andre udfordringer. At opleve sig ensom med sig selv, i sin organisation eller i sin rolle er slidsomt. Vi skelner mellem alenehed, en positiv evne til at være sig selv og med sig selv, og ensomhed, som optræder når aleneheden bliver problematisk. Vi udfolder ensomhed som en indre tilstand, ensomhed i rollen og ensomhed som gruppedynamik.
Bogen indeholder to hovedkapitler, et om kærlighed og et om ensomhed samt en teoretisk uddybning af begreberne det ubevidste, angst, libido, projektive processer og indre og ydre selv. Derudover en fortælling om Food for Fridays, en mindre virksomheds op- og nedture.
Bogens målgruppe er efter- og videregående uddannelser indenfor organisation, ledelse og psykolog samt personaleledere der er interesserede i at fordybe sig i forståelsen af arbejdslivets følelser.
Forfatter | Birgitte Bonnerup og Annemette Hasselager |
Forlag | Hans Reitzels Forlag |
År | 2017 |
Sider | 204 |
Pris | 275 kr |
ISBN | 9788741266640 |