Bøger om ledelse

Kommunikation i internationale virksomheder

Medarbejdere i internationale virksomheder skal samarbejde på tværs af organisationer, ledelsesniveauer, lande, faglige baggrunde, kulturer og tidszoner for at nå strategiske mål. Denne bog har fokus på effektiv kommunikation i disse komplekse og dynamiske kontekster.

100%

Medarbejdere i internationale virksomheder skal kunne samarbejde på tværs af organisationer, ledelsesniveauer, lande, faglige baggrunde, kulturer og tidszoner, mens de jonglerer alskens medier for at nå vigtige strategiske mål. Denne bog har fokus på, hvordan man som medarbejder kommunikerer effektivt i disse komplekse og dynamiske kontekster.

Den går i dybden med en række af de vigtigste aspekter inden for interkulturel kommunikation og interaktion i internationale virksomheder og organisationer for at klæde læseren på til at forstå, hvad der kan ligge bag en replik på et videomøde, eller hvad der kan være de forretningsmæssige konsekvenser af en sætning i en e-mail. Med sit sprog- og kommunikationsvidenskabelige udgangspunkt er bogens omdrejningspunkt den daglige professionelle interaktion i internationale virksomheder. Medarbejdernes indbyrdes interaktion har afgørende betydning for virksomhedernes succes, udvikling og vækst.

Bogens emner strækker sig fra forretningsbreve, e-mails, ansigt til ansigt-møder og videomøder over formel og uformel interaktion, teamwork, knowledge management, organisatoriske rutiner og socialisering til indre branding, innovation og forandringskommunikation. Bogen trækker på den nyeste forskning og bygger på data, forfatterne har indsamlet i hele verden, og i bogen gives løbende eksempler fra kommunikativ praksis i lande som Argentina, Brasilien, Danmark, England, Indien, Kina, Tyskland, Ghana, Japan, Rusland, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Ungarn og USA.

Målgruppen er studerende, der ønsker at dygtiggøre sig inden for international virksomhedskommunikation, såvel som professionelle medarbejdere, der ønsker ajourført viden og inspiration til effektive redskaber til at optimere deres daglige samarbejde i internationale virksomheder.

Bemærk: de to bind kan også købes separat

Bidragsydere

Anna Louise Ulrik Hjorth Andersen, Emil Hovøre Andersen, Mathias Nick Andersen, Birte Asmuss, Sandra Bothmann, Rikke Grønbæk Bruun, Amalie Malling Dahl, Thomas Refstrup Dünweber, Liv Otto Hassert, Jesper Højberg, Jeanette Landgrebe, Magnus Larsson, Anders Lund, Bergur Rønne Moberg, Esben Berg Nielsen, Pernille Schmidt, Leo Smith og Signe Ørom.

Forfatter Brian L. Due (red.), Gitte Gravengaard (red.), Mie Femø Nielsen (red.), Ann Merrit Rikke Nielsen (red.) og Thomas Lehman Waaben Toft (red.)
ForlagSamfundslitteratur
År2016
Sider700
Pris499 kr
ISBN9788759323878

Andre læser også