Når en gruppe på en arbejdsplads dokumenterer arbejdsdagen, kan det tydeliggøre deres arbejdsfunktioner og disses betydning for dem selv såvel som for resten af arbejdspladsen.
Det kan føre til en større anerkendelse af nogle af de ting, som gør en positiv forskel, men som er så selvfølgelige, at man næsten ikke får øje på eller påskønner dem i hverdagens trummerum.
Medlemmerne af en gruppe, fx faggruppe eller afdeling, fører logbog over antallet og variationerne af deres opgaver, samt de steder hvor enkelte ændringer i arbejdsgangene kan aflaste dem.
Medlemmerne samler alle deres logbogsnotarer i en samlet logbog for fx en enkelt dag eller uge. På et personalemøde deler gruppen deres logbog med fx andre faggrupper, resten af den pågældende afdeling eller med andre afdelinger.
Der kan eksempelvis afsættes 10 minutter pr. dag på at skrive logbog og to personalemøder på at samle op på disse.
I stedet for at føre logbog kan I lade et par af de ansatte, som har været der længst, skrive arbejdspladsens/afdelingens historie. Hensigten er at beskrive den fortid, som sætter sig synlige og usynlige spor i arbejdspladsens nutid. Det giver de nyere medarbejdere et bedre grundlag for at forstå det fællesskab, de er blevet en del af. Det er samtidig en metode, hvormed man kan finde frem til det værdifulde, som man genre bil bære videre i fremtiden.
Værktøj 1: Værdsættende arbejdspladsvurdering
Værktøj 2: Personalemøde med den gode historie
Værktøj 3: Anerkendende eftertanke
Værktøj 4: Klarhed i arbejdet
Tilbage til anerkendende arbejdsmiljø
Artiklen har tidligere været bragt på Lederweb i 2007