Som leder er du genstand for konstant opmærksomhed. Dine ord har vægt, og du bliver aflæst på alle dine signaler. Derfor er du afhængig af klar, begavet og autentisk kommunikation og kropssprog, hvis du vil lykkes. Dine medarbejdere og lederkolleger skal vide, hvor de har dig. De skal stole på, at du er dygtig og ved, hvad du taler om. Og så skal de have tillid til dig som menneske.
Står du over for at skulle levere en uvelkommen meddelelse til medarbejderne, skal du ind og kæmpe for din afdelings budgetter for det næste år, eller skal du optræde på et prestigefyldt lederseminar, så skal du have styr på de signaler, du sender gennem dit kropsprog. Ellers risikerer du, at kroppen løber med dit budskab.
Artiklen præsenterer ti eksempler på kropssprog, som det kan betale sig at være opmærksom på, når du har brug for at vise styrke som leder.
Fra refleksion til instinkt på få sekunder
At tale i en forsamling eller ved et vigtigt møde kan være stressende. Det er, når vi er pressede, at den mindre reflekterende del af hjernen tager magten. Vores dygtige og reflekterende neocortex mister kraft, der i stedet går til den del af hjernen, der styrer følelserne, nemlig det limbiske system.
Hvis du kender dine reflekser, dine kropssproglige vaner – især som de folder sig ud under pres – kan du bedre holde fast i forbindelsen til den kloge del af hjernen og slippe for, at din krop udleverer dig.
Kropssprogseksemplerne er hentet i den tidligere FBI-agent Joe Navarros bog ”What every body is saying” og fra mange års arbejde med ledelsesudvikling og gennemslagskraft.
Overordnet falder eksemplerne i tre anbefalinger: Du må ikke gemme dig, du må ikke pille, og så skal du kæmpe imod tyngdeloven.
1) Den, der lever skjult, lever godt?
Nej, du skal ikke skjule dig, når du taler. Men under pres aktiverer vi et forsvarssystem fra en tid, hvor risikoen for at møde en sabelkat hørte til dagligdagens bekymringer. Vi forsøger at gøre os usynlige og ufarlige. Tilhørerne aflæser svagheden instinktivt, og ligesom fortidens rovdyr er de klar til at gå efter struben på det svage bytte.
Brynjen: Armene over kors er ikke forbudt – for mange er det en afslappet positur. Men når armene ryger op i pressede situationer, aflæser vi utilfredshed, vrede eller usikkerhed. Trangen til at beskytte overkroppen kan vise sig på mange måder: måske en hånd, der holder fast i den modsatte arm eller leger med uret, vielsesringen eller ærmekanten.
Underkastelse: Hovedet lidt på skrå er et signal om underkastelse og er især en ret populær teknik blandt kvinder. Lene Espersen er en af de mest kendte brugere af posituren. Ligegyldigt om man vil se sød ud, eller om teknikken bruges for at mildne et lidt hårdt budskab, bør det undgås, når man har brug for at vise mod og autoritet.
Den omvendte spejder: ”Ret ryggen, og tal sandhed” lyder et klassisk spejderslogan. Det illustrerer meget godt en instinktiv kropssprogsaflæsning og forklarer også, hvorfor du for enhver pris skal modarbejde at synke sammen. Retter du ryggen, forøger du dine chancer for at fremstå troværdig.
Den tissetrængende: Pas på med de krydsede ben, når du skal præsentere. Det fortæller andre, at du ikke er groundet, og er derfor et signal om svaghed. Derudover giver stillingen dig en dårligere balance og kan i situationen øge din usikkerhed.
2. Hold fingrene væk
Når vi bliver usikre, får vi en instinktiv trang til at berolige eller trøste os selv. Små berøringer, de såkaldte ”pacifiers”, kommer os til undsætning, når det limbiske system fortæller os, at der er fare på færde. Mænd retter på slipset, kvinder tjekker håret, og vi kan alle sammen finde på at glatte tøjet.
Hvis du kan identificere din yndlingspacifier og herefter undlade at bruge den, har du fået kontrol over en af de værste kropssprogssyndere.
Ansigtsmassøren: Selve ansigtet er mest populært hos mænd, når usikkerhed eller irritation skal dulmes. Der bliver strøget pande, gnedet øjne og kradset skæg.
Rullekraven: Halspartiet er yndet til pacifying – fx en beskyttende hånd bag nakken eller en finger i skjorteflippen eller langs halskæden. Hos mange kvinder er en beroligende hånd på ”the neck dimple”, smilehullet mellem kravebenene, populær.
L’Oreal-fælden: Leg med hår er et meget brugt virkemiddel, når der skal signaleres flirt i Hollywood. Det siger sig selv, at det ikke er hensigtsmæssigt, når man skal fungere som en klar og entydig leder, der vil respekteres for sine ledelseskompetencer.
3) Op signalerer selvsikkerhed
Overordnet ser det ud til, at kropssprog, der peger opad, og som altså går imod tyngdeloven, signalerer, at man er vel- og selvtilpas. Navarro kalder det for positurer, der bekæmper tyngdeloven.
Høje hænder: Sidder du ved et vanskeligt møde og har brug for autoritet, kan du overveje at supplere en fremadlænet og veloplagt interesseret position med stablede hænder. Det er en klassisk maskulin gestus, men bidrager også hos kvinder til at signalere sikkerhed.
Kobraen: Når du læner dig tilbage og folder hænderne bag nakken, er du sandsynligvis vældig afslappet. Mange påpeger, at de tænker godt i den position. Men er du omgivet af frustrerede, vrede eller utrygge medarbejdere, er du i højrisiko for at fremstå arrogant eller ligefrem uopdragen, hvis du bruger kobraen.
Dit kropssprog er afgørende
En skærpet opmærksomhed på kropssproget er en enkel smutvej i arbejdet med din ledelseskommunikation. Hvis ikke du har styr på dit kropssprog, er resten af kommunikationen ligegyldig. Den når alligevel ikke igennem dine modtageres limbiske aflæsninger.
Eksemplerne her er valgt fra et endeløst register af signaler fra ens kropsprog, som er dybt forankret. De ligger indbygget i os, lagret fra en tid med ganske andre kriterier for succes. Se flere eksempler på www.bro-blog.dk, eller kast dig over Navarros bog med endnu flere eksempler.
Læs mere:
Lyt for at forstå – ikke svare