Ifølge Jens Arentzen, som er instruktør og skuespiller, forbinder vi fejlagtigt magt med noget negativt. Sådan er det også for mange ledere. Derfor mener Jens Arentzen, at det er nødvendigt at revurdere magtbegrebet. For der er behov for, at der er nogen der tager lederskabet. Medarbejderne og borgerne har brug for en leder, der tager ansvar og bruger sin magt.
I stedet for at lade som om, at der ikke er sket noget, og at alt er, som det plejer, anbefaler Jens Arentzen, at du finder din måde at være en magtfuld person. Du repræsenterer en magt, som du skal udøve – på din måde.
Ledelse er ikke en rolle du skal spille
”Det er pinligt at se folk, der skal spille status. Du har en status. Du skal være dig,” lyder det fra Jens Arentzen, som på det kraftigste fraråder ledere at gøre deres ledelse til en rolle, de skal tage på sig.
I stedet råder han dig til at være, den du er, autentisk. Du skal ikke tage en lederrolle på dig. Du skal tage et ansvar for nogle bestemte ledelsesopgaver.
Udover de to film, som giver dig råd om, hvordan du træder i karakter som leder, er der også en film om, hvordan du sætter medarbejdernes kompetencer i spil på en motiverende måde, som samtidig giver dig mulighed for at bevare kontrollen.
Læs mere om de tre film nedenunder og klik for at se dem.
Tillid og Kontrol
Hvordan viser du medarbejderne tillid og giver dem frihed til at løse opgaverne på den måde, de finder bedst, uden at du mister kontrollen? Jens Arentzen giver et bud på, hvordan du sætter medarbejdernes kompetencer og ideer i spil på en motiverende måde – der samtidig giver dig mulighed for at bevare kontrollen.
Leder som person eller leder som rolle?
Er lederrollen noget du skal tage på dig, eller skal du bare være dig, der tager nogle lederopgaver på dig? Jens Arentzen giver dig råd om, hvordan du er autentisk og afstår fra at gøre din ledelse til et rollespil.
Knuzzer, smiley og ven på Facebook
Du er blevet leder – måske for medarbejdere, der før var dine kollegaer. Selvom du føler dig, som den du altid har været, så ser andre dig nu som en autoritet og med en magt, som du forventes at udøve. Jens Arentzen giver råd om, hvordan du tackler at gå fra medarbejder til leder.
Se flere film fra Jens Arentzen
Her kan du se en oversigt over alle filmene med Jens Arentzen