Inderst inde er vi allesammen stadig jægere og samlere.
Det var udgangspunktet for Anne Knudsen, adm. direktør og chefredaktør ved Weekendavisen og antropolog, da hun talte ved KL’s HR-konference i november. Her udfordrede hun billedet af nutidens medarbejdere og ledelse ved at kaste et blik langt tilbage i menneskets historie, og se på jæger-samler samfundets organisering og ledelse. Der kan vi nemlig lære noget.
Anne Knudsen indledte med citatet ”Hårde tider, gamle dreng”, fra Anders And, hvor den talende hund uafbrudt siger disse ord til Anders And. Pointen i historien er, at man kan lave om på mange ting, men hunden siger altid det samme. Den lader sig ikke forandre.
Sådan er det også med mennesker. Der findes noget alment menneskeligt; noget der er fælles for alle mennesker på tværs af tid og kulturer, der drager paralleller tilbage til vores forfædres tilværelse som jægere og samlere.
Hvis vi antager, at de mennesker, vi møder på arbejdspladsen i dag, er af det samme stof som dem fra jæger-samler samfundet for flere tusinde år siden, så har vi et godt håndtag til at begynde at forstå, hvad mennesket er for ét dyr, og hvordan det lever og organiserer sig. Dette er vigtig viden når man skal være leder i hårde tider.
Vi har behov for sociale relationer og variation
Det er først for nylig, at mennesket er begyndt at sidde stille på kontor og gå til møder. Men vi trives ikke med stillesiddende og ensformigt arbejde. Det bliver kedsommeligt: koncentrationen ryger, for menneske-dyret hader at kede sig.
Mennesket har brug for variation – og motion. Som jægere er vi i vores naturlige tilstand designet til at bevæge os rundt, være opmærksomme, jage og se forskellige ting – ikke til at sidde stille det samme sted.
I jæger-samler samfundet havde man brug for at organisere sig i effektive arbejdsfællesskab for at overleve, og mennesket har altid levet i grupper på højest 200-250 individer. Hvis gruppen bliver større, falder den fra hinanden. Det er de færreste store virksomheder, der kan fungere som en hel gruppe, idet mennesket ikke kan føle sig solidarisk med så mange på én gang.
Vi kan kun overskue at have personlig kontakt med omkring 50 til 70 mennesker, og når arbejdet skal organiseres, kan man ifølge Anne Knudsen lige så godt spille med på de naturlige tilbøjeligheder og inddele medarbejdere i grupper af denne størrelse.
Netop den følelse er eftertragtet af mennesket. Vi har brug for at føle os som en del af en gruppe, der består af folk, der er forskellige, og som kan noget, der supplerer hinanden.
Ifølge Anne Knudsen er dét, der får folk til at præstere og at give den en ekstra skalle, først og fremmest hensynet til kollegerne – altså til andre mennesker, som de har et forhold til, og som er en del at den sociale gruppe.
Definér fjenden
Mennesket har også behov for en fjende. Man kan ikke få folk til at elske ”den anden gruppe”, for en gruppe vil altid have fjendebilleder. Vi leder altid efter årsagsforklaringer og tror ikke på tilfældigheder, og derfor har grupper en tendens til fjendebilleder.
Som leder kan man med fordel definere fjenden, for ellers finder gruppen selv en fjende. Det er okay at have fjender, men lederen bør undgå, at gruppen får et fjendebillede, der gør det umuligt for dem at arbejde. Det er eksempelvis ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis gruppens fjende er borgerne. Borgeres tilfredshed skal tværtimod være jagtbyttet: det succeskriterium, og det der giver medarbejderne tilfredshed.
Som leder gælder det således om at finde den rigtige fjende og udpege byttet, som de vilde jægere kan nedlægge på en konstruktiv måde.
Ledere skal vide noget
Ledelse handler om at medarbejderne skal sættes i stand til at lede sig selv og hinanden. Altså kontrollere hinandens arbejde og kende forskel på, hvad der er godt og skidt. Men dette betyder også, at man som leder er nødt til at vide noget om det, som medarbejderne gør.
Én ting er, at det er svært at have respekt for en leder, der ikke aner, hvad medarbejderne laver. Én anden ting er, at denne leder er nem at føre bag lyset – og ikke er god til at optimere bruge de forskellige ressourcer. Hvis man skal lede og organisere grupper, kræver det, at man ved, hvad medarbejderne arbejder med.
Lederen af gruppen skal få folk til at gøre det de gerne skulle gøre – frivilligt og gerne med lyst og entusiasme.
Hvordan gør man det? En måde, man ikke gør det på, er at holde store møder med dem og tale med dem som en stor flok. Mennesker hader møder. Møder er spild af tid for de fleste mennesker, som har noget, de skal have udrettet. For det er jo nemt at snakke om, hvad man vil gøre – men noget sværere at gøre, hvad der skal gøres.
Husk at rose
Gruppemedlemmer i jæger-samler samfundet ville fejres og have succes, når de nedkæmpede et bytte. Det gælder også i dag. Faktisk vil medarbejdere ligeså gerne have velbegrundet ros for noget, som de har gjort sig umage med, som de vil have lønforhøjelse, hvilket ifølge Anne Knudsen er værd at notere sig i krisetider.
Det værste, du som leder kan gøre, er ikke at rose, holde mennesket uden for fællesskabet eller kritisere eller nedgøre. Så falder dine medarbejderes præstationsniveau, og det tager det utrolig lang tid før det er oppe på samme niveau igen.
Den moderne leder
Ifølge Anne Knudsen skal den moderne leder påtage sig disse 3 roller:
- Orakel: En leder må være en slags orakel, der ved hvad der forgår i verden, og kan formidle hvordan den barske virkelighed er.
- Beskytter: En leder må være en person, der kan gå foran og som kan beskytte gruppen mod det onde uden for. For eksempel mod de krav og vilkår i form af nedskæringer osv. som gruppen vil bliver eksponeret for.
- Ekspert: En leder er nødt til at være en ekspert der kan vejlede medarbejderne om hvordan de skal gribe opgaverne an. En leder ved hvad medarbejderne arbejde med og skal kunne se forskel på godt og dårligt arbejde ellers kan denne ikke rose eller kritisere rigtigt.
Læs også:
