“Kære medarbejdere,
Efteråret står for døren, og nogle af os skal ud på en rejse. Måske flere af jer vil lægge sporene, mens I kører. På rejsen er det vigtigt, at I tager Ja-hatten på, så I sammen med dem I rejser med, kan kigge ind i brændende platforme, hvor I undervejs er omstillingsparate, og klar til at spille hinanden gode. Must win battles. Tænk ud af boksen, vær’ omstillingsparate og hør, hvad I siger til hinanden, så vil rejsen vækste”.
Hvordan ville man modtage sådan en hilsen? Formentligt forskelligt, alt efter temperament og indstilling. Mie Helene Andersen, der er direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed i Frederikssund Kommune og Eva Munck Immertreu, der er formand for Lederforeningen i BUPL er blevet spurgt, hvordan de har det med flosker i ledelse.
“Jeg tror ikke umiddelbart, jeg har nogen floskler som jeg hader,” siger Mie Helene Andersen.
Anderledes er det for Eva Munck Immertreu. Hun har følgende top fem over udtryk, som hun ikke er fan af.
”Jeg er absolut ikke tilhænger af udtryk som fx: Det er et vilkår. Nu kigger vi i redskabskassen, og arbejder innovativt. Finde nye veje. Det handler ikke om ressourcer, men om hvordan vi tilrettelægger opgaveløsningen. Eller budgettilpasningerne kommer ikke til at gå ud over den borgernære service. Det fleste af de udtryk er bare en pæn måde at sige besparelse på,” siger Eva Munck Immertreu.
Farvel til Bullshit-sprog
Sidste år udkom bogen ”Farvel til business bullshit” af retorikeren Mikkel Toxvig, der på en både sjov og alvorlig måde beskriver, hvordan sproget på ledelsesgangene udfoldes i private virksomheder og offentlige organisationer. Pointen i bogen er, at det danske ledelsessprog er fyldt med klicheer, banaliteter og amerikanske låneord, som ingen forstår. Mikkel Toxvig beskriver Bullshit-sproget, som tomme hurraord og intetsigende abstrakte begreber, som ingen med fornuft kan være imod.
Vores to interviewpersoner er ikke umiddelbart enige med hverken Mikkel Toxvig eller hinanden.
”Jeg tror, mange bruger flosklerne, fordi det er genkendeligt, noget som alle kan relatere til og dermed kan det tjene til enten at tage toppen af en (fælles) frustration, skabe (fælles) glæde eller skabe større forståelse for det, der ønskes opnået. Det kan samtidig udgøre en metafor eller et billedligt udtryk for ofte måske komplekse situationer, og understøtter dermed forståelsen af situationen – så ved vi i udgangspunktet alle, hvad der menes,” siger Mie Helene Andersen.
Pakker dårlige nyheder ind i klicheer
Eva Munck Immertreu mener, det kan skyldes, at ledere til tider er lige så afmægtige som andre, så dårlige nyheder pakkes ind i en kliche. Men det er ifølge Eva Muck Immertreu stadig en dårlig nyhed og mange af klicheerne opstår så fordi alle er lidt desperate over manglende ressourcer, og så bliver vi iderige sammen.
”Mennesket er jo grundlæggende et flokdyr (en floskel, ik ;-)). Derfor gør vi ofte som resten af flokken, og føler os dermed som en del af fællesskabet. Vi kopierer ofte det hinanden eller organisationer gør, fordi det skaber tryghed, og en grundlæggende oplevelse af, at vi er en del af noget og i øvrigt er lige så kloge som de andre. Det er der ikke noget i vejen med, og hvis man altid skulle rende rundt og tænke nyt eller opfinde nye måder at sige tingene på, ville det i længden være udmattende og samtidig udgøre en større risiko for, at andre ikke forstår os. Så det er grundlæggende nemmere at gentage noget man har hørt andre sige, og som de fleste vil kunne genkende,” siger Mie Helene Andersen.
Djøf’s top fem
Sidste år lavede DJØF-bladet en rundspørge blandt bladets læsere, om ”de værste ord på jobbet”. Undersøgelsen fik stor medieopmærksomhed, formentlig fordi mange kunne nikke genkendende til resultatet og som en skrev: “Det er jo helt umuligt at vælge én favorit blandt den perlerække af kvalmestimulerende ord og udtryk”.
Djøf’s top-5 liste så sådan ud:
1. Rejse
2. Jeg hører, hvad du siger
3. Agil
4. Vi lægger sporene, mens vi kører
5. Spille hinanden gode
kilde: Djøfbladet
”Generelt kan floskler eller gentagelser af bestemte udtryk bidrage til, at vi alle forstår, hvad der menes. Fordi vi kan huske den/de situationer, hvor det tidligere er brugt. Det kan understrege eller fremhæve en bestemt pointe. Så det er ikke nødvendigvis dårligt, blot det ikke skygger for egentlige konkrete pointer eller nærmere drøftelse af udfordringer. Ordene må heller ikke stå i vejen for nye mål, der skal nås eller nye overvejelser. Så floskler kan altså også skygge for noget nyt, og derfor skal vi passe på ikke at overforbruge, og vi skal helst kunne gennemskue hvornår ”nok er nok” (en floskel!),” siger Mie Helene Andersen.
I den modsatte grøft, så mener Eva Munck Immertreu, at de mange ledelsesord og udtryk ofte står i vejen for selve budskabet.
”Selvom man som leder ikke skal dele alt med medarbejdergruppen, så betaler det sig at være ærlig og holde sig så tæt på sandheden som muligt. Jeg mener, at en leders troværdighed stiger, hvis også lederen tør sige: den her beslutning er noget l..t, og derfor skal vi sammen finde ud af, hvordan vi løser opgaven,” siger Eva Munck Immertreu.
Drop de gamle floskler
Det kan være vanskeligt helt præcist at forkaste ord og sætninger, ligesom nogle formuleringer kan være velvalgte i visse sammenhænge og være mislykkede i andre. På samme måde kan nogle udtryk virke nyskabende og præcise i begyndelsen, men med tiden fremstå som støvede, trætte og endda vække irritation, når de bruges. Rejsemetaforen – som altså lå nummer et på Djøf-listen – kan være endt så højt oppe på listen, fordi rejse ikke alene blev brugt af lederne, men også i en lang periode var et meget anvendt udtryk i blandt andet tv-programmet ”X Factor”.
”Lad vær med at overdrive. Drop de floskler, som tiden er løbet fra, eller som er overhalet af andre nye og mere sigende udtryk. Og pas så på, som sagt, at floskler eller kendte udtryk ikke kommer til at forhindre/skygge for nye nuancer eller forståelser for udfordringer og eller mål vi ønsker at opnå,” Mie Helene Andersen
