Leder: Sådan kom vi brok i krogene til livs

Dagtilbuddet Skovby-Stjær Børnehus i Skanderborg tog kontakt til SPARK konsulent Ole Henning Sørensen for at samarbejde om et forløb, der skulle handle om kerneopgaven. Men det viste sig, at det var forandringer, som var institutionens største udfordring. Både de helt konkrete i hverdagen og de mere strategiske fra ledelsens side.

SPARK forløb sætter fokus på udfordringerne

SPARK tilbyder lokale MED-udvalg og TRIO’er gratis forløb med støtte og sparring, så de selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, de oplever i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Forløbet er praksisrettet og tager udgangspunkt i løsning af kerneopgaven.
 
Da SPARK konsulenten kom til Skovby-Stjær fik han en fortælling om en relativt velfungerende arbejdsplads, som dog var plaget af et problem, der ofte opstår i daginstitutioner. Nemlig at dagene ikke altid forløber som planlagt. Det kan skyldes sygdom hos personalet, mangel på vikarer, eller uforudsete forhindringer.

Personalet brugte meget tid på at tænke ‘Hvem skal gøre hvad?’, ‘Hvad gør vi nu?” i stedet for at koncentrere sig om børnene, og det stressede i sidste ende medarbejderne og skabte utilfredshed.

Læs mere: Sådan kan et forløb med SPARK se ud

“De gik og puttede med deres utilfredshed”

Også MED-udvalget havde udfordringer. De havde brug for input til at få kollegerne til at lufte deres frustrationer til MED-udvalget, fortæller arbejdsmiljørepræsentant i Skovby-Stjær Børnehus, Helle Ranneberg.

“I stedet for at medarbejderne rettede deres frustrationer over, at dagene ikke altid forløb som planlagt til MED-udvalget eller ledelsen, gik mange medarbejdere og puttede med deres utilfredshed. Og det skabte et dårligt klima,” siger hun og fortsætter:

“Vi kunne jo godt høre, når de var utilfredse. Men i stedet for at sige det i MED-udvalget blev der snakket i pauserne på personalestuen, og så opstod der negativ energi. Og så bliver tingene jo ikke bedre, for når medarbejderne ikke tager deres frustration det rigtige sted hen, kan vi ikke komme videre,” siger hun og påpeger, at MED-udvalget i høj grad er der for at arbejde med de problemer, som medarbejderne går rundt med.

Brok kan være guld

Over 12 måneder mødtes SPARK konsulenten med MED-udvalget og ledelsen 4 gange. Her faciliterede han møderne, bød ind med værktøjer og metoder, samt gav dem sparring på deres ideer. Til gavn for både MED-udvalget og ledelsen, og i sidste ende medarbejderne.

Leder Helle Lund Pedersen fik i forløbet øjnene op for, at brok faktisk kan være guld.

“Spark konsulenten lavede nogen gode oplæg om, hvordan vi kan bruge brok konstruktivt. Sådan at vi som ledergruppe også lytter efter, om der er noget guld i det brok, som vi hører. Så i stedet for at sige ‘Ej, nu brokker de sig igen’, så prøver jeg i stedet at opfange det guld, som måske ligger og gemmer sig i deres brok,” siger hun og tilføjer:

“Når man lytter efter guldet i brokken, så kommer man til et punkt, hvor medarbejderne byder ind med løsningsforslag, og så er det jo ikke brok længere. Så er det i stedet konstruktiv kritik, og så kan vi alle sammen være med til at løfte opgaven.”

Læs mere: Få gratis og skræddersyet hjælp til det psykiske arbejdsmiljø

Opgør med ‘plejer’ gav plads til kreativ løsning

SPARK forløbet handlede også om at gøre op med “plejer”. Fx havde MED-udvalget også den udfordring, at deres kolleger ikke interesserede sig synderligt for de beslutninger, der blev truffet i udvalget.

“Der var aldrig nogen, der gav input til, hvad det kunne være spændende at snakke om i vores organisation. Og referaterne brugte man ikke til noget. De blev stort set ikke læst,” siger arbejdsmiljørepræsentant, Helle Ranneberg og fortsætter:

“Det var rigtig ærgerligt, for MED-udvalget er jo medarbejdernes talerør i forhold til at få ændret de ting, som de er utilfredse med på arbejdspladsen.”

Opgøret med ‘plejer’ betød, at de i højere grad fortalte om MED i afdelingerne og på fællesmøderne. De besluttede fx også at prøve at hænge mødereferaterne op på toilettet.

“På toilettet sidder folk altid et par gange om dagen, og så bliver det læst. Vi tænkte, at vi blev nødt til at prøve at gøre referatet mere synligt, for selvom det har ligget tilgængeligt på intranettet, så er der ikke mange, der læser det. Og hvis det ligger der, hvor folk holder pause, så gider de ikke læse det, fordi de netop er i gang med at holde pause. Men ude på toilettet kan de godt lige bruge to minutter ekstra,” fortæller arbejdsmiljørepræsentant Helle Ranneberg.

“Det, de lærte børnene kunne de også bruge på sig selv”

Helle Lund Pedersen fortæller, at de igennem SPARK forløbet fandt ud af, at en af deres største udfordringer var, at dagene var meget uforudsigelige. Følelsen af at have en plan i hovedet, når man kørte på arbejde, og så møde ind til en masse ting, der gjorde, at planen ikke kunne udføres på den måde, man havde planlagt, fyldte meget hos medarbejderne og var kilde til stor frustration.

SPARK konsulenten faciliterede processen, hvor de kom med ideer til, hvordan de kunne blive bedre til at håndtere de uforudsigelige dage. En proces, hvor parterne fandt ud af, at de kunne lære af noget de allerede havde arbejdet med. De havde fx talt meget om det dynamiske tankesæt med børnene. Det dynamiske tankesæt er en pædagogik, som hjælper børnene med at få en mere fleksibel tankegang. I processen fandt de ud af, at de også selv kunne have gavn af den måde at tænke på. Både i arbejdet på det organisatoriske plan, men også i drøftelserne med kollegerne, spørger de nu ‘Når nu vi ikke kan gøre sådan her i dag, kan vi så gøre det på en anden måde?’.