Det kan til tider være hårdt at være leder i første række i den kommunale verden. For eksempel mener mere end hver anden leder, at deres arbejdsbyrde er for stor. Det viser en ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse.
”Det er ikke så overraskende, at det forholder sig sådan. Faktisk kunne det måske forventes, at utilfredsheden var endnu større på dette punkt. Det omhandler jo ikke kun, hvad lederne selv føler. De konfronteres hele tiden med medieomtale om, at offentlige ledere er dårligt lønnet, ikke får de redskaber, der skal til at udøve ledelse og ikke tildeles et ansvar tilsvarende, hvad der ses i den private sektor. Det er imidlertid en forskel, som vi ikke genkender i resultaterne fra dette projekt”, forklarer lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på SDU Søren Voxted, der har været med til at lave undersøgelsen.
Undersøgelsen, der bygger på en survey blandt flere end 700 ledere af socialpædagogiske institutioner, indenfor Vej og Park, i pedelfunktioner, indenfor sport og kultur og indenfor ældreområdet, viser også mange andre interessante ting. Man kan blandt andet se, de kun bruger en fjerdedel af deres tid på driftsopgaver, hvor de laver det samme, som medarbejderne. De bruger også tiden på opgaver som personaleledelse, økonomistyring, planlægning og faglig ledelse.
”Dermed tegner der sig et lag af ’professionelle’ ledere som erstatning for tidligere tiders deltidsledere. Lederen er ikke længere en person, der deler arbejdet ligeligt mellem arbejdsopgaver og ledelse, men er leder størstedelen af tiden. Deraf betegnelsen ’professionel’,” forklarer Søren Voxted.
Lederne er også blevet spurgt til en række af vilkårene for ledere i første række, og for eksempel synes 95 procent af lederne, at deres job er både spændende og udfordrende, og de mener, de har frihed til at tilrettelægge deres opgaver. Samtidig føler størstedelen af lederne sig respekteret af både deres medarbejdere, lederkolleger og de ledere, der er over dem.
”Det hører med til billedet af den nye type af professionelle ledere, at førstelinjelederne føler sig accepteret og respekteret som ledere både fra deres ansatte, fra deres overordnede og kollegaer på samme niveau. Undersøgelsen viser også, at de efteruddanner sig til lederrollen. Og endelig peger undersøgelsen på, at de har stor indflydelse på sammensætning, aflønning og udvikling af deres ansatte. Dette er arbejdsopgaver som ikke tidligere blev forbundet med førstelinjeledere i den kommunale sektor,” siger Søren Voxted.
Der er også gode råd at hente for ledernes nærmeste chefer, hvis de gerne vil sikre bedre vilkår for linjelederne. For eksempel vurderer hver fjerde leder, at der mangler tydelige krav og forventninger fra den nærmeste leder. Endeligt kan man også se, at færre end halvdelen har ambitioner om en lederstilling på højere niveau.
Undersøgelsen er en del af et større projekt, der også tæller observationsstudier af lederne, og som er færdigt i foråret 2011.
