At udvikle sig fra at være en fagligt dygtig håndværker til også at være en god leder kan være en stor udfordring. Her er bogen, der beskriver de udfordringer, værktøjer og løsninger, når man som håndværker OG leder ønsker at sætte mere fokus på ledelse i dagligdagen.
Som håndværker har man en tydelig professionel identitet, både over for sig selv og over for omgivelserne. Som leder skal man finde en anden identitet, som selvfølgelig er baseret på fagligheden, men som er mere end bare en overbygning til den. Ledelse er ikke venstrehåndsarbejde ved siden af det ”rigtige” arbejde, håndværket. Det er et andet fagområde, hvor der også skal opbygges en professionel identitet.
Uanset om man er håndværker, sjakbajs, mester, indehaver, formand, teamleder eller projektleder i et håndværksmiljø, så er dette en ledelsesbog, som man kan identificere sig med. Den bygger på dagligdagen og anviser værktøjer og praktiske løsninger, som er lige til at gå til. Der indgår cases fra og interviews med en række personer, der beskriver mesterlederens hverdag og ledelsesudfordringer.
Om forfatteren
Anne Birgitte Lindholm er konsulent, underviser og erhvervscoach. Hun er indehaver af virksomheden PraxisConsult og desuden forfatter til bogen ”Lederskab på distancen”, L&R Business 2012.
Forfatter | Anne Birgitte Lindholm |
Forlag | Akademisk Forlag Business |
År | 2014 |
Sider | 216 |
Pris | 300 kr |
ISBN | 9788750043928 |