Taler din økonomikonsulent græsk-latin? Og kan du ikke lige huske, hvad DUT og PL betyder?

Så får du her en gennemgang af de mest centrale økonomiske begreber, du som leder skal kende til. Det er ikke bare en teknisk gennemgang, men en gennemgang med vægt på, hvad det betyder for dig. Her får du også overblik over, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du skal gøre.

DUT – Det Udvidede Totalbalanceprincip – får du penge nok til nye opgaver?

DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip. Det betyder, at når du som leder får nye opgaver, fordi lovgivningen ændres, så får du også penge til at løse opgaven. Omvendt tages der penge fra dig, når en opgave forsvinder. Formålet med princippet er at sikre, at der er penge til at løse de opgaver, som Folketinget og regeringen beslutter. Som leder er det derfor vigtigt, at du også følger med i ‘økonomisporet’, når der vedtages lovgivning på dit område.

I kommunerne er udfordringen, at fordelingen af midler mellem kommunerne foretages via en landsdækkende fordelingsnøgle og ikke på baggrund af de faktiske udgifter hos dig. I en uheldig situation kan du altså få fjernet flere penge, end du kan spare, eller få færre penge, end opgaven kræver. Du skal selvfølgelig overholde dit budget, og det kan betyde, at du må spare andre steder eller i sidste instans bede om en ekstra bevilling.

Beløbene forhandles mellem staten og henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i de årlige aftaler. Aftalerne falder ofte på plads i juni. Midlerne tildeles via bloktilskuddet.

Læs også: Økonomistyring for nye ledere: Sådan kommer du sikkert fra start

PL – pris og lønudvikling – udhules dit budget?

PL står for pris- og lønudvikling og handler om, at priserne hvert år stiger som følge af inflation. Derfor bliver dit budget hvert år forøget, så du har penge nok til at kunne betale de højere priser og lønninger. Da priserne på forskellige varetyper udvikler sig forskelligt, er der også flere fremskrivningstakster. På ‘økonomisprog’ inddeles varetyperne i arter, og hver art har en fremskrivningstakst.

For dig betyder det, at du skal være opmærksom på, om dit budget ligger korrekt. Ellers får du ikke penge nok til de nye priser. Du skal derfor danne dig et overblik over, hvordan dit budget fordeler sig på de relevante arter. På den baggrund og med afsæt i dit forbrug kan du rette dit budget til. Du skal dog være opmærksom på, at det ofte skal ske umiddelbart før sommerferien, hvis det skal gælde for det kommende år. Det hænger sammen med, at det er der, det nye budget for det kommende år fastlægges.

Læs også: Sådan holder du dit budget – uden at begå juridiske fejl

Hovedkonto og funktion – sammenlignes din økonomi korrekt?

Hovedkonto og funktion knytter sig til kontoplanen og de regler, som Indenrigsministeriet har stillet op for, hvordan kommunerne og regionerne skal registrere deres økonomi. Og dermed også for, hvordan din økonomi skal registreres. Reglerne kaldes den autoriserede kontoplan.

Det er vigtigt for dig at kende til de centrale hovedkonti og funktioner på dit område og sikre dig, at dit budget og dine udgifter står korrekt. For når henholdsvis kommuner og regioner sammenlignes, sker det med udgangspunkt i den autoriserede kontoplan, og står alt ikke korrekt her, kan det være årsagen til, at du havner forkert i en sammenligning.

For eksempel deles kommunernes kontoplan ind i ti hovedkonti, som økonomien skal fordeles på. Hovedkontiene er herefter underinddelt i det, der kaldes funktioner, som angiver et mere detaljeret registreringsniveau.

Det kan virke som et fremmedsprog, men faktisk er udgangspunktet lovgivningen. For eksempel er det dagtilbudslovens § 21, stk. 2 om dagpleje, som ligger bag hovedkonto 5 og funktionen 25.11. Samlet skrives det som 5.25.11.

Forklaringen er, at der på hovedkonto 5 skal registreres udgifter til sociale opgaver og beskæftigelse. De skal fordeles på blandt andet funktion 25 for dagtilbud til børn og unge. Funktionen er igen underopdelt. For dagtilbud til børn og unge er der således en underfunktion 11 for dagpleje.

For ikke-økonomer er det en vigtig, men ofte overset viden. Med andre ord kræver det indsigt i faglovgivningen at kunne forstå kommunernes kontoplan. Her er du en afgørende sparringspartner for økonomerne, som ikke er eksperter i lovgivningen.

De gældende og tidligere regler for den kommunale og regionale økonomi kan du finde her: Budget- og regnskabssystemerne

Arbejder du i en kommune, er her en oversigt med søgefunktion: Den autoriserede kontoplan & konteringsregler

Læs også: Økonomisk opfindsomhed

Budgettildelingsmodellen – hvorfor har dit budget den størrelse, det har?

En budgettildelingsmodel er kommunens interne logik for, hvordan budgetterne fordeles mellem områder og ud til institutioner som din.

Den beskriver, hvad der udløser en ekstra krone i budgettet til dig, og hvad der ikke gør. Budgettildelingsmodeller er meget forskellige, og der findes ikke en fast standard. Men skal du forstå din økonomi, og hvorfor du har de penge, du har, skal du kende din budgettildelingsmodel. Den viden vil også hjælpe dig, når du skal fastsætte et serviceniveau, for eksempel for antallet af medarbejdertimer pr. borger.

Her beskrives nogle udgiftstyper, og hvordan de kan indgå i en model:

  • Budget til løn og borgerrettede aktiviteter kan fordeles efter antallet af borgere eller en anden opgørelse af dit aktivitetsniveau.
  • Budget til forbrug, altså vand, el og varme, kan fordeles med udgangspunkt i dit forbrug sidste år.
  • Budget til rengøring kan fordeles efter antallet af kvadratmeter.
  • Budget til kompetenceudvikling kan fordeles efter antallet af medarbejdere.