Oplever du, at dit lederjob i praksis er blevet noget andet, end du havde forventet? Du er ikke alene. En undersøgelse blandt over 700 offentlige ledere viser, at ønsket om at lykkes og udrette noget godt for andre er stort, men at det der fylder i hverdagen, er noget andet. For nogle ledere fører det til overvejelser om at søge væk. Her får du indblik i rapportens hovedkonklusioner.

Jeg blev leder, fordi jeg gerne ville være med til at skabe og påvirke organisationen fremadrettet. De opgaver, der fylder, er sygefravær og driftsopgaver. Det, der giver mig arbejdsglæde, er godt samarbejde og tillid, samt det at kunne anerkende hinanden uden altid at være enige. Det frustrerer mig, at jeg som mellemleder har en leder, der overvåger alt hvad jeg gør, og ofte i detaljer fortæller mig, hvordan jeg skal gøre det ene eller det andet.

Med hensyn til fremtiden overvejer jeg, om det er det værd at være leder, og om jeg skal finde noget væk fra den offentlige sektor. Så ja, jeg har overvejet jobskifte på grund af dårligt arbejdsmiljø for mig og mine distriktslederkollegaer. Jeg er alligevel blevet i jobbet, fordi jeg håber, at en ny chef laver afgørende ændringer, men det er langsommeligt, og der er for lang vej fra ide til handling.


Citat af distriktsleder i hjemmeplejen

Den lille historie stammer fra en rapport, der udkom i foråret 2026. Rapporten bygger på en undersøgelse blandt 723 offentlige ledere, der med egne ord har svaret på en række åbne spørgsmål, om deres arbejde. Lederne er fx blevet spurgt, hvorfor de blev ledere, hvilke opgaver der fylder, hvad der glæder og frustrerer, og hvilke tanker de gør sig om fremtiden. Dernæst har de svaret på et direkte spørgsmål, om hvorvidt de indenfor det seneste halve år har overvejet at skifte job, og hvad det skyldes, samt hvorfor de alligevel har valgt at blive.

Mere end halvdelen af lederne i undersøgelsen overvejer at stoppe

Hele 55 pct. af lederne i undersøgelsen har svaret ja til, at de har overvejet at skifte job indenfor de seneste seks måneder. Det mest bekymrende er ikke tallet, eller at lederne overvejer at skifte job. Det bekymrende er begrundelserne bag. Som man kan se af den lille historie, har distriktslederen fra hjemmeplejen nemlig fået et andet job, end hun havde regnet med, at hun skulle have.

Skuffede forventninger

Hun havde ligesom hovedparten af lederne i undersøgelsen valgt at blive leder, fordi hun gerne ville være med til at præge sit fagområde, påvirke organisationen, sætte retning, skabe udvikling og udrette noget godt og vigtigt til gavn for andre. Men det, der fylder i dagligdagen, er noget andet. Det er administrative og praktiske opgaver og noget, som lederne kalder ”drift”, og som de ærgrer sig over at skulle bruge så meget tid på.

En anden leder forklarer, at det, der fylder i hendes arbejde, er:

Personaleledelse, faglig sparring, drift og brandslukning. Generelt at fodre, understøtte og servicere systemer, fremfor understøttelsen af bedre trivsel for børn, unge og familier. Der bliver sjældent givet plads til kerneydelsen og udvikling.

Citat af afdelingsleder på socialområdet

For mange gode idéer ‘oppefra’

På den baggrund viser vores undersøgelse, at lederne faktisk tilvælger jobbet med stor lyst til at udrette noget og påtage sig en vigtig samfundsopgave, men i praksis skuffes de over, hvor lidt de som ledere har indflydelse på, og i hvor høj grad deres arbejde kommer til at handle om fx at ‘implementere’ alt for mange strategier og idéer, som er udtænkt alt for langt fra praksis. Et par svar, som udtrykker netop dette, kommer her:

“Endeløse række af strategier, politikker, organisationsændringer og topledere, som ikke tåler modsigelse.

Teamleder på ungdomsuddannelse

“Manglende tillid til mig som leder. Alt for mange “gode” ideer oppefra og detailregulering af mit ledelsesrum.”

Citat af pædagogisk leder i dagtilbud

Lysten til at lykkes er en kæmpe drivkraft

Men heldigvis er motivationen for at påtage sig en vigtig samfundsopgave også gennemgående i svarene. Lederne skriver meget om, hvor vigtigt det er for dem at ‘lykkes’ sammen med deres medarbejdere, og det er trods alt ikke alle lederne, der har overvejet at skifte job. Men også de ledere, der planlægger at blive i stillingerne, udtrykker faktisk kritik af den detailstyring, som de synes, de er underlagt.

Lederne i undersøgelsen synes, at de arbejder op ad bakke og i modvind. De bøjer og strækker for at holde samme på noget, der har svært ved at hænge sammen, og fylder ud og kompenserer for alt det, der mangler. På den måde kan man lidt polemisk sige, at lederne kommer til at fungere som den offentlige sektors gaffatape og polyfilla. Men det er jo ikke bæredygtigt i længden. God ledelse kan ikke på den lange bane kompensere for strukturelle problemer, der selvfølgelig skal løses strukturelt.

Vores opfordring er derfor at værne om ledernes lyst til at udrette noget godt. Deres mulighed for at lykkes med det, de valgte at træde ind i lederrollen for at udrette, frem for kun lige at kunne få hverdagen til at hænge sammen, er helt afgørende for, at de har lyst til at være i stillingerne på længere sigt. Og det betyder, at de skal have mere indflydelse.

Læs hele rapporten her

Anbefalinger fra rapporten:

  1. Ansvar og indflydelse skal følges bedre ad – de mennesker, som står med ansvaret for andre i hverdagen, skal have større indflydelse.
  2. Strukturelle problemer skal løses strukturelt – ikke tørres af på mellemlederne.
  3. Opbyg netværk – nogle ledere oplever at stå meget alene med noget svært
  4. Drift bør hyldes som en bedrift – for det er ikke nemt at få alle til at trives i et dagtilbud, en skole, et bosted eller et ældrecenter.

Rapporten, “Arbejdslivet som leder i det offentlige” er skrevet af Sarah Grams Davy, Lisa Dahlager, Sofie Skovdal Mouritzen, Rikke Horup Sørensen og Nana Vaaben og udgivet af Københavns Professionshøjskole.

Den er baseret på svar fra 723 offentlige ledere, der med egne ord har beskrevet deres arbejde.

80 pct. af lederne kommer fra de store kommunale velfærdsområder, hvor ledere og medarbejdere har ansvar for andre menneskers ve og vel (dagtilbud, skole, socialområdet og ældreplejen).

Hovedparten af lederne i undersøgelsen er ansat i en stilling lige over medarbejderniveau (fx afdelingsleder, pædagogisk leder, teamleder etc)

76 pct. af lederne i undersøgelsen er kvinder. Denne kønsfordeling svarer til kønsfordelingen på diplomuddannelsen i ledelse, og formentlig svarer den også nogenlunde til kønsfordelingen på de lederposter, der er nærmest medarbejderne på de kommunale velfærdsområder.

Læs rapporten her