Pia Lauritzen mener, at vi skal væk fra ideen om den gode leder, der er nærværende, anerkendende, autentisk, osv. I stedet skal vi fokusere på, at vi alle er mennesker på godt og ondt.
Du kan bl.a. høre, hvorfor Pia Lauritzen ikke mener, det er konstruktivt at tale om god ledelse, hvorfor vi skal udfordre de eksisterende teorier og stoppe med at idealisere begrebet leder, hvorfor vi ikke må tabuisere fejl, og hvad der sker, hvis lederen ikke udtrykker sig tydeligt nok.
Pia Lauritzens podcast findes i en version på en halv time og i forskellige korte versioner på ti minutter, som du kan høre, når du har tid og lyst.
Klip 1: Hvad er ledelse, og hvornår er man leder?
Klip 2: Hvad er mulighederne for at udøve ledelse, og hvad kan lederne bruge ledelsesteorierne og –idealerne til?
Klip 3: Hvordan kan man udvikle sig som leder, og hvordan kan lederen håndtere det uperfekte og det ubehagelige?