Denne bog handler om reformer i den offentlige sektor, og hvordan man analyserer reformer.
Den offentlige sektor er blevet reformeret markant gennem de seneste år: Politireform, domstolsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Bogen beskæftiger sig med 11 reformer i den danske offentlige sektor og har en grundig case-analyse af kvalitetsreformen. Den offentlige sektor i dag er en grundlæggende helt anden offentlig sektor end for ti år siden.
Bogens budskab er, at reformer er blevet en central måde at drive politik på i dagens Danmark. En reformproces er ikke en teknisk, administrativ øvelse, men en politisk proces, der vedrører politikere, offentlige ledere, interesseorganisationer og borgere. Bogen inddeler også reformer i forskellige kategorier, som f.eks. kampagnereformer .
Bogen nøjes ikke med at beskrive og analysere reformer, men har også et kapitel til sidst, der kommer med råd til, hvordan reformatorer kan forberede nye reformer i fremtiden.
Om forfatteren:
Carsten Greve er Ph. D. og professor i offentlig ledelse og styring på Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har siden 2009 været studieleder for Master of Public Governance-uddannelsen den fleksible master i offentlig ledelse, som hvert år efteruddanner offentlige ledere i stat, regioner og kommuner.
Forfatter | Carsten Greve |
Forlag | Jurist- og Økonomforbundets Forlag |
År | 2012 |
Sider | 156 |
Pris | 275 kr |
ISBN | 9788757429442 |