Ny ledelsesbog på engelsk fortæller, hvordan vikingernes metoder, værdier og dyder har formet nordisk lederskab og nutidens organisationer – og kan inspirere i en tid præget af globale forandringer.

Bogen fortæller historien om arven fra det nordiske folk og deres egenskaber som succesfulde opdagelsesrejsende, navigatører, frontløbere, politiske og uddannelsesmæssige forgangsmænd. Disse rødder kan spores tilbage til vikingetiden og de 9 dyder, som stammer fra den nordiske mytologi, og som danner grundlag for, hvordan det nordiske folk bor og arbejder den dag i dag.

Vikingernes metoder, værdier og ledelsesformer er blevet en integreret del af mange internationale virksomheder, der er grundlagt i Norden – og bliver praktiseret af mange nordiske medarbejdere, der arbejder i udlandet for internationale organisationer.

ForfatterChris Shern, Henrik Jeberg
ForlagDansk Psykologisk Forlag
År2018
Sider259
Pris249 kr
ISBN978-87-7158-586-5