”Når jeg er ked af det eller i sorg, så kaster jeg mig endnu mere intens ind i mit arbejde for ligesom at flygte fra de situationer, som er skyld i min sorg”. Det kan virke som en meget maskulin udmelding og en meget stærk måde at komme sig over sorg på. Selvom den komplette facitliste for bearbejdelse af kriser og sorg ikke findes, er der nok måder for sorgbearbejdelse, som er bedre end andre, og her kan lederen til en sorgramt spille en betydningsfuld rolle.
Lederweb har talt med to præster om sorgens væsen, specielt i relation til arbejdslivet, hvor det kan været svært at afkode, om en kollega er i sorg.
“Alle mennesker reagerer forskelligt, men hvis vedkommende pludselig er anderledes, mere stille, mere fraværende, mere ukoncentreret end ellers, kan det være et tegn. Det kan også være vedkommende pludselig går oftere på toilettet og generelt virker uoplagt,” siger Linda Ishøj Frederiksen, der er sognepræst i Højelse Sogn og hospitalspræst på Sjællands Universitetshospital i Køge samt regionsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i PRIS (Præster i Sundhedssektoren).
Præstekollegaen Lars Erik Foged, der er sygehuspræst på Psykiatrien Syd i Vordingborg og sognepræst i Bårse, tilføjer:
”Forhåbentlig kan lederen se, at vedkommende ikke er sig selv. Eller måske fortæller en anden det. Forhåbentlig er der så meget tillid på arbejdspladsen, at det er legalt at fortælle om sin situation.”
Sorgens mange udspring og ansigter
Der er mange forskellige årsager til, at mennesker kommer i sorg. Sorg er ofte tæt knyttet til at miste en person tæt på sig. Det kan være dødsfald, skilsmisse, barnløshed. Sorgen kan også udløses af, at man mister sit job eller et venskab går i stykker. Sorgen kan også udspringe af mere tabu-lignende oplevelser. Det kan være en alkoholiker i den nærmeste familie eller et barn, der mistrives.
“Sorgen har mange ”ansigter”, men er i udgangspunktet et fravær af kærlighed. Jeg tænker, at der er mange måder at takle sorg på. Men frem for alt, må vi forholde os til, at sorg er et livsvilkår, og ikke en sygdom. Sorgen skal bæres af den enkelte, men deles i et fællesskab,” siger Lars Erik Foged.
Det eneste, der er 100 procent sikkert, når vi taler om sorg, er, at ingen går gennem livet uden at opleve sorg.
“Generelt siger man, at der ikke er to mennesker, der sørger eller reagerer ens. Men de fleste er jo virkelig kede af det – det kan være livsødelæggende at miste en, man elsker eller blive ramt af en anden stor krise. Mange har brug for ro og tid. Nogle har brug for, at alting fortsætter som før. Det er samtidig vigtigt, at man forstår sorgen. At få et barn med et handicap, selv blive alvorligt syg, skilt m.m. kan også opleves som en sorg, og bør behandles som sådan,” siger Linda Ishøj Frederiksen.
Hvordan kan man som chef støtte en medarbejder i sorg?
Lige som de fleste kender til sorg, så kender de fleste også til følelsen af, at det kan være svært at hjælpe en anden person i sorg. En ting er at bryde isen i forhold til et familiemedlem eller en ven, noget andet er at skulle hjælpe en kollega, som man normalt kun har en arbejdsrelation til.
Lars Erik Foged siger, at ledere skal tilbyde sine ører og sammen finde en måde at takle situationen på ud fra hvad, der er den bedste måde for den ramte.
“Lederne skal være tydelige og vise, at vedkommende er opmærksom på, at der er sket noget og sige hvilke forventninger, der er til medarbejderen i situationen,” siger Linda Ishøj Frederiksen.
Som sygehuspræster er Lars Erik Foged og Linda Ishøj Frederiksen vant til at tale og hjælpe mange forskellige slags mennesker, og de er vant til at tackle mange forskellige situationer. De er vant til at tale om død, ensomhed, angst, tro, håb og tvivl og om de ændringer i livet, som sygdom og sorg kan føre med sig.
“Det er vigtigt at anerkende sorgen og forstå, at sorgen er kommet for at blive. Ikke som en sygdom, men som en sorgens-erfaring, som alle andre erfaringer vi gør os gennem livet. Det vigtigste er vel at give tid til den ramte, så han eller hun får sorgens erfaring integreret i sin personlighed,” siger Lars Erik Foged.
Respekter grænser
Det er vigtigt, at man som leder forstår, at ikke alle har lyst til at fortælle, om deres sorg på arbejdspladsen.
“Visse tilstande kan være svære at dele med andre. Og det må man have respekt for. Men min erfaring er, at det ikke er ordene, der er afgørende, men tiden og vedholdenhed. Det at følge et andet menneske og skrive historie sammen. Her kan nærværets historie være vigtigere end det talte. Altså en kontinuerlig tilstedeværelse og nærvær. Ord kan jo ikke fixe alt,” siger Lars Erik Foged.
Linda Ishøj Frederiksen er meget enig, og siger at det netop er grænsen mellem åbenhed, hjælp og gensidig respekt, man skal finde.
“Jeg synes ikke, man som leder har krav på, at medarbejderen letter sit hjerte og taler dybt med en. Faktisk synes jeg slet ikke, det er lederens opgave. Den sørgende har nok mest brug for at vide, at der er tryghed og ro på arbejdsfronten. Men lederen kan vise omsorg ved at vise, at man er opmærksom og måske berørt af situationen og så hjælpe medarbejderen til at finde den bedst mulige løsning i situationen,” siger Linda Ishøj Frederiksen.
Lav en sorgpolitik
Linda Ishøj Frederiksen vil foreslå, at alle arbejdspladser får en sorgplan på linje med, at man har samarbejdsaftaler for mange andre situationer. Hvis man har en sorgplan, så har både lederne og medarbejderne noget at forholde sig til, når sorgen opstår.
“Generelt synes jeg, det er det en god ide at have en sorgpolitik eller en krisepolitik på arbejdspladsen, hvor man melder klart ud til medarbejderne, hvordan man som arbejdsplads forholder sig til medarbejdere i sorg eller krise, og hvad man eventuelt har at tilbyde. Det er også vigtigt, at man fortæller, hvis man som arbejdsgiver gerne vil orienteres, hvis en medarbejder oplever noget voldsomt. Så ved medarbejderne, hvordan de skal forholde sig, hvis de kommer i en sådan situation,” siger Linda Ishøj Frederiksen.
Reaktionen på sorg er individuel og afhængig af, hvad man oplever at have mistet og den betydning det havde for én. Reaktionen er meget kompleks og indebærer både fysiske, følelsesmæssige, sociale og eksistentielle reaktioner. Mønstrene er meget individuelle Nogle vil opleve mange og meget intense reaktioner, når de oplever sorg og for andre er reaktionen knap så intens. For nogle tager det lang tid. For andre er sorgforløbet kort.
“Tydelighed og åbenhed er altid godt. Og så skal man som arbejdsgiver turde påtage sig opgaven at tage fat i vedkommende – ikke nødvendigvis fordi man skal trøste eller have en lang snak – det tror jeg slet ikke medarbejderen forventer – men for at sige, at man er opmærksom og tilgængelig. Det kan også være en meget fin gestus at sende en buket blomster hjem til den ramte. Det ved jeg, at mange bliver meget glade og rørte over sådan en opmærksomhed fra deres arbejdsplads, og det giver mere mod på at vende tilbage,” siger Linda Ishøj Frederiksen.
Fem råd: Det kan du gøre, når med medarbejder er i sorg
#1 Forstå tidshorisonten og skab trygge rammer. Er en medarbejder i dyb sorg eller krise er det aflastende at vide, at nogen har ens ryg og at man ikke behøver at bekymre sig om fx job og kollegaer. I hvert fald i en periode.
#2 Fordi alle ikke reagerer ens, kan det være svært, at ”regne den andens reaktion ud”. Det man selv ville have brug for i situationen, er ikke nødvendigvis det samme, den anden har brug for. Så spørg hellere en gang for meget. Det er bedre end at antage noget, der er forkert. Det kan virke utroligt stødende på en, der er sårbar. Forventningsafstem med den sorgramte om, hvordan han eller hun ønsker at vende tilbage til arbejdet eller være på arbejdet. Følg regelmæssigt op uden at det opleves stressende for medarbejderen.
#3 Vis indlevelse, men overtag ikke medarbejderens sorg. Du må gerne være personlig og fortælle, at du er berørt af hændelsen eller krisen. Det er altid en trøst at se, at andre synes det, man selv er ulykkelig over, er forfærdeligt. Accepter sorgen og dens vilkår, som et menneskeligt vilkår. Men det er vigtigt at medarbejderen ikke ender med at føle sig ansvarlig for lederens eller kollegers følelser, altså føler skyld over, at det fylder for meget, eller at det er belastende. Så altså alt med måde!
#4 Italesæt at sorg ikke er en offertilstand. Det kan være en støtte for den sorgramte at føle sig set og anerkendt i sorgen. En sorgramt medarbejder kan svinge mellem at have det godt, og være sorgramt. Lad også medarbejderen have lov til at arbejde og tale om arbejdet. Vær opmærksom på, hvordan de øvrige medarbejdere tager imod kollegaen.
#5 Spørg ind til hvad medarbejderen har brug for, men vigtigst er det at lytte. Medarbejderen har som regel et godt netværk – men det kan være en ide at spørge ind til den del. Hvem har du at tale med derhjemme, får du hjælp? Og spørge: hvad har du brug for, fra arbejdspladsen? Lederen skal ikke fungere som medarbejderens nærmeste, men kan spørge ind til om der er hjælp at hente.
