animeret blob
Artikel

Væksthuskonferencen 2024 – tak herfra

Læst: 218 gange

Tak til alle jer, der deltog på årets Væksthuskonference i Aarhus den 24. september og bl.a. hørte oplæg ved erhvervspsykolog og forfatter Louise Dinesen og strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen Lisbeth Knudsen. Nedenfor kan du se eller gense programmet og slidene fra deres oplæg.

100%

Program

Kl. 12.00: Tag en sandwich

Kl. 12.30: Væksthus for Ledelse byder velkommen

Formand Pernille Halberg Salamon, direktør i Komponent, og næstformand Lene Roed, formand i HK/Kommunal, byder velkommen.

Kl. 12.35: Hvem passer på dig, når du passer på andre? Af Louise Dinesen, erhvervs- og krisepsykolog og forfatter

Der er mange forventninger til ledere. De skal kunne mestre meget, vide meget og være der for medarbejderne, så der både sikres et godt arbejdsmiljø og gode resultater. Lederen skal ofte kunne holde hovedet koldt, håndtere følelser og bevare overblikket, mens der kommer pres fra omverden. Det taler vi bare ikke ret meget om. Så spørgsmålet er – hvem passer på lederen og lederens trivsel, når lederen skal passe på det hele og på andres trivsel?

På dette dialogbaserede oplæg vil Louise Dinesen blandt andet komme ind på:

  • Faktorer der belaster arbejdsmiljøet for ledere – og hvilke faktorer, der beskytter mod disse
  • Hvad der er særligt i lederjobbet, og hvad vi kan gøre for at fremme ledertrivsel
  • Hvorfor ledertrivsel er noget, vi skaber sammen – perspektiver på praksis og erfaringer  

Som forberedelse kan du evt. overveje, hvad du oplever, der ikke tales nok om, når det kommer til at skabe ledertrivsel.

Kl. 13.30: Ledere får da ikke stress. Af Gitte Just

At ledere ikke får stress, er en overbevisning, der har store omkostninger. Hør Gitte Justs personlige beretning om skam, ensomhed, skyld og frustrationer ved ikke at kunne håndtere sin egen trivsel som leder. Kampen om at holde facaden, mens man samtidig bliver en dårligere version af sig selv – en leder man ikke selv kan lide.

Gitte Just kommer med +25 års ledererfaring. Hun har haft leder- og direktørstillinger i kultur- og erhvervslivet. Hun er uddannet i Søværnet og fra CBS.

Kl. 13.45: Kaffe og kage og mulighed for øvelser for nakke og skuldre

Kl. 14.15: Ledelse i en mangelsituation. Af Lisbeth Knudsen, Tænketanken Mandag Morgen

Manglen på arbejdskraft er i nogle sektorer og visse steder i landet så massiv, at udtrykket ”nød lærer nøgen kvinde at spinde” passer godt til den udfordring, frontlinjelederne står i.

Væksthus for Ledelse og Tænketanken Mandag Morgen giver i nyt magasin lederne en stemme og kommer med svar på spørgsmålet: Hvordan leder man, når mangel på arbejdskraft er et vilkår? Hvordan påvirker det lederens trivsel, og hvad gør organisationen for at bakke lederen op?

Kl. 14.45: Refleksionsøvelse ved bordene

Kl. 14.55: Nyt dialog- og dilemmaspil fra Væksthus for Ledelse – spil jer til et bedre samarbejde i ledelsesgruppen

Kl. 15.00: Afrunding

Kl. 15.05: Musikalsk indslag ved Sejthen/Danielsen duo og et glas

Kl. 15.30: Arrangementet er slut

Sekretariatsleder Stine Hinge, Væksthus for Ledelse, er facilitator

Andre læser også