Bøger om ledelse

Samklang og samspil

Transformationen af velfærdssamfundet kræver et nyt mindset for ledelse og lederskab for at lykkes. Det handler om at fange grundtonen i organisationen og få engagementet omsat til handling.

100%

– Lederskab i øjenhøjde med situationen

Ledelse er at ville gøre en forskel – og ledere, der lykkes gør en forskel, som kan mærkes på bundlinjen, når der måles på værdiskabelse, kvalitet, social kapital og samskabelse med lokalsamfundets aktører.

Med denne bog sætter chefkonsulent i COK, Hanne Lykke, fokus på, hvordan du i praksis kan udøve dit lederskab, så du sikrer, at organisationen trækker i samme retning – med kerneopgaven i fokus.

Ifølge Hanne Lykke handler god ledelse om at skabe resultater sammen med andre og gennem andre – i øjenhøjde med situationen. Ledelse kan derfor ikke konceptualiseres, men snarere visualiseres gennem gode praksiseksempler, som kan bidrage til egen refleksion og eftertanke ind i et personligt lederskab. Det handler om at fange grundtonen i organisationen og få motivation, engagement, ressourcer og potentialer omsat til handlinger, der giver nytteværdi for borgere og samfund.

Samklang og samspil – Lederskab i øjenhøjde med situationen handler om, hvordan transformationen af velfærdssamfundet kræver et nyt mindset for ledelse og lederskab for at lykkes.

De tre bærende budskaber i bogen er:

1) At effektive værdiskabende ledere har styr på mening, retning og kerneopgaver. Det betyder et organisatorisk fokus på nytteværdi for borgere og samfund, uden organisatorisk suboptimering og personlige særinteresser.

2) At effektive værdiskabende ledere opnår følgeskab, fordi de evner at aflæse, indgå og bidrage til frugtbare samskabende arbejdsfællesskaber, som styrker organisationens vilje og evne til samarbejde og handlekraft.

3) At lederskab ikke er medfødt, men kræver livslang personlig og faglig udvikling for at mestre samklang og samspil.

Bogen er understøttet af citater fra indstillinger til Den Kommunale Lederpris og skal bidrage til at gøre dig klogere på dit personlige lederskab og din organisatoriske mestringsevne.

Om forfatteren

Hanne Lykke er uddannet cand.arch. med speciale i strategisk udvikling. Hun er efteruddannet psykoterapeut og har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet. Med i rygsækken har hun mere end 20 års erfaring fra forskellige offentlige ansættelser, herunder 10 år som forvaltningschef med ansvar for teknik og miljø, it, skat og økonomi. Hertil kommer forskellige offentlige bestyrelsesposter.

De sidste ni år har Hanne Lykke arbejdet som chefkonsulent i COK med ansvar for bl.a. leder- og talentudvikling – med særligt fokus på det personlige lederskab og det værdiskabende lederskab i et strategisk perspektiv.

ForfatterHanne Lykke
ForlagKommuneforlaget
År2015
Sider154
Pris225 kr
ISBN978-87-7424-845-3

Andre læser også