De fleste DJØF ere bruger en stor del af deres arbejdsdag på at skrive. Notater, rapporter, webtekster og meget andet strømmer ud fra ministerier,styrelser, virksomheder, organisationer og konsulenthuse og det er DJØF’ere, der står bag de mange tekster.
Men skriftlig formidling er ikke en integreret del af DJØF-uddannelserne, og mange DJØF’ere har derfor brug for at blive bedre til at skrive.
Bogen er meget let at gå til og kræver ingen forudgående viden om skriftlig formidling. Trin for trin bliver de forskellige genrer gennemgået, og der er mange praktiske øvelser og konkrete eksempler fra DJØF’ernes verden.
Om forfatteren
Amalie Lyhne er cand.scient.pol., seniorrådgiver på Christiansborg og ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor hun underviser i skriftlig formidling. Hun har tidligere været pressechef for et politisk parti, debatredaktør og vagthavende indlandsredaktør på et dagblad og analytiker i et kommunikationsbureau.
Forfatter | Amalie Lyhne |
Forlag | Samfundslitteratur |
År | 2013 |
Sider | 140 |
Pris | 179 kr |
ISBN | 9788759317839 |