Brugen af frivillige kræfter i Danmark er i vækst, men hvordan håndterer ledere af frivillige de mange udfordringer og dilemmaer, som er knyttet til denne særlige ledelsesform. I bogen ‘Sommerfugleledelse’ præsenterer Anders la Cour fem trin til at lede frivillige i spændfeltet mellem frihed og struktur.

At lede frivillige er en kompleks opgave. På den ene side skal du forstå, hvad der engagerer og motiverer den enkelte. På den anden side skal du vejlede deres indsats, så den understøtter organisationens mål.

Opgaven kompliceres yderligere af, at frivillige kommer med forskellige baggrunde, drivkræfter og forventninger. Som leder skal du mestre en svær balance: Du skal håndtere de frivilliges ofte modsatrettede behov og samtidig navigere i din egen dobbeltrolle – skabe plads til frihed og udstikke en klar retning.

Sommerfugleledelse henvender sig både til praktikere og teoretikere, der ønsker at forstå, hvordan ledelse bedst udspiller sig under de betingelser, der gør sig gældende inden for frivilligt arbejde.

ForfatterAnders la Cour
ForlagSamfundslitteratur
År2026
Sider158
Pris195 kr.
ISBN9788759346099