Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte arbejdet og for at virke demotiverende. “Styring og motivation i den offentlige sektor” tager fat på denne problemstilling.
Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer, at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende. Du får bl.a. anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer.
Om forfatterne
Lotte Bøgh Andersen, professor, cand.scient.pol., ph.d. Lotte Bøgh Andersen forsker i offentligt ansatte og deres ledere samt i private leverandører af offentlige serviceydelser. Hendes forskning er specielt fokuseret på betydningen af ledelse, motivation, incitamenter og professionelle normer for individuel og organisatorisk performance.
Lene Holm Pedersen, professor og forskningsleder, cand.scient.pol., ph.d. Lene Holm Pedersen er forskningsleder i KORA og professor MSO i public management på CBS. Hun forsker i public service motivation og i samspillet mellem styring, motivation og performance.
Forfatter | Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen |
Forlag | Djøf Forlag |
År | 2014 |
Sider | 124 |
Pris | 250 kr |
ISBN | 9788757424973 |