Forandring fryder – og forstyrrer

Selv om forandringer ofte fryder, oplever ledere og medarbejdere dem også nogle gange forstyrrende eller frustrerende. Det er baggrunden for Væksthus for Ledelses publikation, som sætter fokus på ledelse af forandringer.

Internal error
Du kan downloade eller bestille publikationen gratis. Vær opmærksom på, at vi ikke sender til udlandet. Ved større bestillinger – dvs. mere end 50 stk. – bedes du maile til os på info@lederweb.dk, så vi kan sikre, at dine publikationer når frem.


I en forandringsproces bliver mange af de kendte ledelsestemaer som mening, motivation, kommunikation, inddragelse og tillid særligt udfordrende. For selv om forandringer ofte fryder, oplever ledere og medarbejdere dem også nogle gange forstyrrende – eller ligefrem frustrerende. Det er baggrunden for det projekt om forandringsledelse, Væksthus for Ledelse præsenterer resultaterne af i denne publikation.

Publikationen lader en række ledere fra fem forskellige velfærdsområder reflektere over nogle af de forandringer, der har fyldt meget i kommuner og regioner i de senere år:

  • Organisationsændringer på hospitalerne
  • Implementering af reformer i folkeskolen
  • Introduktion af ny teknologi på ældreområdet
  • Budgettilpasninger i dagtilbud
  • Faglig fornyelse på det specialiserede socialområde

Lederne fremhæver også en række fælles temaer på tværs af disse forskellige forandringer.

Publikationen henvender sig især til ledere i første række, men kan også læses af de chefer og topledere, der er med til at sætte rammerne for forandringerne.