Bøger om ledelse

Work life balance 2.0 – Resultater, arbejdsglæde, motivation og engagement

100%

Fremtidens succesfulde ledelse handler om at skabe arbejdsglæde og vækst gennem fleksibilitet og balance. Vi må sætte mennesket før organisationen og nytænke arbejdsbegrebet, mens vi gør op med slidte dogmer og gamle tænkemåder.

Vilkårene for at få succes som leder i det 21. århundrede har aldrig været mere udfordrende. Lederen skal ikke blot mestre globalisering, klimaforandringer og miljøpåvirkninger, men også være parat til at give individet mere plads i forhold til kollektivet. Desuden er vi på vej ind i en digital livsstil, der vender op og ned på vores måde at arbejde på. På arbejdsmarkedet står vi med fire generationer med meget forskellige behov. Flere og flere takker pænt nej til en fast karriere til fordel for et liv i balance. Samtidig bliver der kamp om talenterne.

Bogen giver lederen inspiration til at lede trods svære konkurrencevilkår. Den er fuld af gode eksempler, som lederen kan bruge i hverdagen, og den peger på samfundstiltag, der kan gøre Danmark stærkere i konkurrencen.

Om forfatterene:

Helle Rosdahl Lund er direktør, ledelsesrådgiver og foredragsholder. Hun har arbejdet med ledelse, strategi, forretningsudvikling, HR og etablering af virksomheder i Danmark og udlandet og er formand for Tænketanken CBAF – Balance mellem arbejdsliv og familieliv (2005) og Fremtidens bedste ledelsespraksis (2012).

Kim Reich er selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver. Han har tidligere arbejdet som chefredaktør på en af landets største lokalaviser samt været redaktør og informationsmedarbejder hos Danske Civiløkonomer.

ForfatterKim Reich og Helle Rosdahl Lund
ForlagGyldendal Business
År2013
Sider224
Pris300 kr
ISBN9788702120233

Andre læser også