Få mere for din tid

At forholde sig bevidst til sin tid

“Time-management” handler om at nå mere på kortere tid. Men derved risikerer vi at gøre situationen værre på sigt, fordi vi i første omgang slipper for at vælge fra. Når vores bevidsthed om tid skrider, mister vi gradvis vores eget nærvær med os selv. Og fordi det primære fokus stadig er “at vi har for lidt tid” (kvantitet), går det ud over kvaliteten af den tid, vi faktisk har.

Tidsbevidsthed handler om, at vi vælger at forholde os mere bevidst til, hvad vi bruger tiden på, og hvilken oplevelse det giver os. At vi er mere opmærksomme på, hvad vi får i bytte for vores tid. Er det for at opnå anerkendelse, præstige og selvværd, eller er det for at undgå bekymringer eller uvished? Hvordan investerer vi vores tid?  

Eksterne tidsrøvere stjæler tiden

Mange synes, at deres tid styres af eksterne faktorer, som arbejdsmængden eller de mange krav som familielivet eller det sociale liv stiller. I virkeligheden styrer det ikke vores tid, men det er medvirkende til at forme vores oplevelse af tid. Hvis vi konstant føler os presset, fordi opgaverne på jobbet vokser – og vi får stress over at stå/holde i kø – så har vi gjort tiden til en modspiller. Vi har ikke kontrol over den og kæmper konstant med den, fordi den løber fra os.  

Tid er en abstrakt størrelse

Tid er et koncept, der er både abstrakt og relativt. Den kan ikke adskilles fra vores personlige værdier og holdninger. Vores personlighed, hvad der er vigtigt for os, hvordan vi prioriterer i vores liv, om vi tager det fulde ansvar for, hvad vi vælger at leve op til, og hvilke krav vi stiller til os selv, indgår allesammen i vores oplevelse af tid, og præger vores bevidsthed om tid.

Mange mennesker tror, at de lever i overensstemmelse med deres værdier. Men i realiteten går de konstant på kompromis med deres værdier, i større eller mindre omfang. Det giver signalforvirring og indre konflikter, som går ud over effektiviteten, fordi den indre konflikt binder energi. Det fører måske til at man udskyder de krævende opgaver, hvilket også binder energi. Så når vi konstaterer, at der ikke er tid nok, kan vi fralægge os et eget ansvar for vores valg. Hvis dette lyder genkendeligt, har du brug for et personligt tids-eftersyn, hvor du systematisk kortlægger, hvad du investerer din tid i og hvilken værdi det har. 

Tids-budgettering

Dette er en sjov lille øvelse. Du starter med at brainstorme over alle dine aktiviteter i løbet af en uge, og estimerer hvor megen tid du bruger på ugebasis. F.eks. Søvn = (7×7 timer) 50 timer, Arbejde (5×8 timer) 40 timer, Transport, Indkøb, Bad, Hygge, Madlavning, Motion, Underholdning, Avislæsning, Rengøring, Oprydning, etc.. Når listen er færdig, tæller du timerne sammen. En uge har 168 timer, så spørgsmålet er, hvor mange timer du mangler for at din uge hænger sammen?       

Tidsregistrering

Beklager! Jeg ved, at det ikke er et populært begreb. Men her drejer det sig om dig og din personlige livskvalitet, og om at dit liv skal hænge sammen. Vi har en tendens til at forvanske hvor meget tid vi faktisk bruger på tingene. Når vi bruger tid på noget sjovt eller uvigtigt, tror vi, at tidsforbruget er mindre, end det reelt er. F.eks. når vi surfer 1 time på internettet først på dagen, husker vi det som 15 uskyldige minutter. Tilsvarende tror vi, at vi bruger mere tid på en tung/kedelig opgave, end vi faktisk bruger. Når dagen er omme husker vi det som flere timers arbejde, selvom det kun tog 1 time. Vores subjektive oplevelse af vores tidsforbrug bliver relativt i forhold til, hvordan vi har det med de ting, vi bruger tiden på. Derfor husker vi det ofte helt ude af proportion. 

Start med et enkelt overskueligt skema

Det er ikke tilstrækkeligt med et hurtigt skøn over, hvordan vi har brugt dagen, når dagen er omme. For at blive mere bevidst om hvordan vi bruger vores tid skal vi registrere tiden, f.eks i et skema, med alle vores aktiviteter på den vertikale akse, og hvert tidspunkt for registrering på den lodrette akse. Der skal helst registreres hvert 15. minut, måske med en beeper som reminder.
Ved at forberede et godt skema, kan man nøjes med at sætte et kryds ud for den relevante aktivitet. Hvis du er ærlig i din registrering, vil du efter blot et par dage have en meget god idé om, hvor dine “tidsrøvere” gemmer sig, og hvor du saboterer dine egne mål. Kollegasnak, kaffepauser, netsurfing, møder eller telefonsamtaler skal også med. Du kan også overveje, om de ting du får gjort nu også er vigtige. Alle kender til det fænomen, man kalder overspringshandlinger, at uvigtige ting, som ikke engang haster, bliver gjort.

Udnyttelse af Up-time og Down-time

Ikke alle minutter i løbet af dagen er lige gode. De fleste mennesker har nogle tider i løbet af en dag, hvor de er mere produktive. Er du et morgen menneske, eller er du mest effektiv om eftermiddagen eller aftenen? Det kan betale sig at udnytte sin bedste periode til de opgaver, som kræver mere energi, for at bruge tiden optimalt. 

Husk også Pareto’s princip

80/20 reglen siger, at 80% af resultatet hidrører fra 20% af indsatsen. Så ved at koncentrere dig om de opgaver, som gør den største forskel vil du anvende tiden mere effektivt. Man skærper sit fokus ved at prioritere efter, hvad der vil have størst betydning at få gjort ud fra en helhedsbetragtning. Det er bedre at have en To-Do-Liste med 3 ting, som man får gjort, end én med 10 ting, hvoraf kun de 2 bliver til noget. En kortere liste hjælper til at man føler sig mere i kontrol og mere kompetent. Når man føler sig mindre stresset kan man overkomme mere i sidste ende, fordi man bliver mere kreativ, når man ikke er under pres. Ved at gør dette til en vane, ændrer man sin bevidsthed om tid henad vejen, fra at være begrænset til at være tilstrækkelig. Pareto Princippet handler nemlig om at styre sit fokus mere bevidst og effektfuldt.

Måske har du nogle “når jeg engang får tid-mål”, som ikke rigtig bliver til noget, men som du alligevel bruger tid og energi på. Er de vigtige? Ville de have en stor betydning for helheden? I så fald skal de prioriteres op. Hvis de ikke er vigtige, kan modet til at give slip i dem betyde, at du frigiver både tid og energi til de ting, som det er realistisk at gennemføre.  

Udskydelse og overspringshandlinger

Hvorfor udskyder man egentlig? Som regel fordi man vælger at associere ubehag af en eller anden art til at gennemføre opgaven. Men udskyldelsen påvirker vores tidsbevidsthed. Vi narrer os selv med historien om, at vi ikke kan nå opgaven og ikke har tid nok. For i virkeligheden er det vores holdninger til opgaven, som styrer vores tidsopfattelse.

Større projekter skal brydes ned til mindre delprojekter for at kunne gennemføres i praksis. Ellers mister vi overblikket og det påvirker igen vores tidsopfattelse i negativ retning. Uoverskuelighed forvrænger følelsen af behov for tid og giver anledning til, at man retfærdiggør projektets udskyldelse med, at der ikke er nok tid. David Allen anbefaler i sin bog: “Getting Things Done”, at man spørger sig selv: “Hvad er det første, jeg kan/vil gøre for at nå mit mål”? Og så gør man det! 

Tid til gode vaner

At rydde op i uvaner og anskaffe sig gode vaner kan være en udfordring. Men at bruge tid på at skabe gode og effektive vaner for sit tidsforbrug er sund fornuft og betaler sig på sigt. Når man har udført sin tidsregistrering og fundet sine tidsrøvere, må man eliminere disse én efter én. De færreste kan tage alle deres overbevisninger om tid op til revision fra den ene dag til den anden, men over tid kan de ændres. Det kan være en hjælp at afprøve nogle af nedenstående forslag.

 

Kvalitetstid giver en følelse af overskud 

Forskellen imellem en stresset person og en ikke stresset er, at en ikke stresset person er mere bevidste om og afklaret i forhold til anvendelsen af sin tid. Ved at fokusere mere bevidst og disciplineret på, hvad man får igen for sin tid, ændrer man sin tidsoplevelse. Der bliver hverken flere eller færre timer og minutter, men det opleves, som om der bliver mere af den, når man er i flow og 100% engageret.