Fællesnævneren for det offentlige, private og musikalske lederskab hedder retorik. Retorik er en kommunikationsvidenskab og et håndværk, som siden den opstod i det antikke Grækenland, har haft til formål at overbevise andre mennesker gennem argumentation og dialog.
Retorik er overbevisning i tanke, ord og krop. Netop det samme, som dirigenter søger, når de skal overbevise musikere og publikum om fraseringer, rytmisk feeling og musikalsk stil. Disse retoriske greb kan ledere lære noget af. Som leder, kan du nemlig udnytte dirigenters måde at overbevise på i dit eget ledelsesarbejde mod højere effektivitet og bedre processer i institutioner, organisationer og afdelinger.
1. Musikalsk Ledelse – en målrettet handling mellem mennesker
Musikalsk direktion er et ledelsesfag med kontant og hørbar afregning ved kasse 1. Det er mere end tydeligt, at dirigenten ikke kan lede alene – viften med en pind i luften giver ingen musik. Derfor må dirigenter samle deres medarbejdere i et fællesskab med sig, der både rummer faglige (musikalske) retningslinjer og sociale aspekter. I dirigentens kommunikation er et tydeligt ”vi” altafgørende for et succesfuldt samarbejde. ”Jeg” og ”jer” i for store mængder skaber en uproduktiv distance mellem leder og medarbejdere. For at få skabt en bedre relation mellem leder og medarbejder kan du derfor:
- Overveje, hvornår og hvor ofte du bruger ”vi”, ”jeg” og ”jer”.
- Forklare tydeligt, hvilke roller/opgaver alle parter skal udfylde som led i at opnå det fælles mål.
- Sig højt og klart, hvad mening og mål er med enkelte handlinger og tiltag – det styrker indtrykket af dig som en leder med overblik.
2. Vær troværdig og vind deres respekt – så vil de lytte og handle!
Troværdighed er vigtigt – specielt for dig som leder. Uden troværdighed vil dine medarbejdere tvivle på dine beslutninger. I din ledelseskommunikation handler det om, hvad dine modtagere synes om dig. Altså: Kan de for eksempel lide den måde, du kommunikerer på? Lytter du til dem? Er du pragmatisk, og kan du også selv overbevises af gode grunde og argumenter?
Som leder er din troværdighed hele tiden til forhandling, og dine medarbejdere afgør, hvor høj din troværdighed er. Professionelle dirigenter er gode til at arbejde med deres faglige og professionelle baggrunde og bruge begge aktivt i deres arbejde med troværdighed, fordi det musikalske arbejde ligger så tæt på mennesket bag – de afslører med andre ord ofte, hvad deres motivation er drevet af. Lad dig inspirere og tænk både faglig og personlig bagage ind i din kommunikation. Når alt kommer til alt, er det ikke fakta, men mennesker, der flytter mennesker.
Sådan kan du arbejde med din troværdighed:
A. Lav en totalliste over personlige og faglige kvaliteter, du gerne vil have, dine medarbejdere skal synes, du besidder (fx: åben for dialog, fagligt kompetent, konsekvent, humoristisk, sans for samarbejde, klar til forandringer, solid menneskelig baggrund, etc.)
B. Kig på listen og streg dem over, du mener, du allerede er god til at signalere i din kommunikation. Vælg derefter tre ud, som du vil arbejde særligt med.
C. Lav et lille katalog over dine forskellige modtagergrupper (fx medarbejdere, lederkolleger, eksterne interessenter, egen chef) og læg en plan for, over for hvilke(n) gruppe(r) du vil arbejde med dine lederkvaliteter og troværdighed. Ser nogle dig som lidt af en arbejdsmaskine, bør du overveje at arbejde med og give udtryk for dine bløde sider – fx gennem smalltalk og brug af humor i oplæg. Er du derimod lidt for ’loose’ og ’laissez-faire’, når du taler som leder, bør du overveje at stramme op. Det kan du fx gøre ved at have en klar disposition og tidsplan – og ikke mindst: Overholde den!.
D. Overvej som det sidste, om der er modtagergrupper, du har særligt svært ved at ramme. Hvorfor hører de ikke, hvad du siger? Kig på dine lederkvaliteter og spørg dig selv, hvilke kvaliteter dine mere fjendtligt indstillede modtagere sætter pris på. Prøv at gå nye veje og tag udgangspunkt i noget, du deler med dem – fx sport eller madlavning. Hvis du bruger din personlige baggrund ligesom dirigenten, vil de være mere villige til at lade sig overbevise – også selvom de ikke nødvendigvis er enige med dig fagligt.
At vinde respekt og højne sin troværdighed handler ikke om at ’please’ eller give folk ret. Det giver også respekt at sige sin mening højt og klart at stå fast, så længe det bliver gjort på ordentlig måde. Nøglen til at få succes med de svære budskaber er at være god til på lavest mulige detaljeniveau at gøre rede for dine bevæggrunde.
3. Vil du tale succesfuldt? Ti stille!
Ligesom pauser er en vigtig del af musik, er pauser en vigtig del af succesfuld og effektiv tale. Pauser får dit indhold til at stå tydeligere frem, og er du god til at holde dem, giver de vægt til dine ord. Der er væsentlige bonusser at hente, hvis du er god til at holde pauser:
- Du signalerer overblik og overskud over såvel fagligt stof som talesituationen.
- Uden fyldord og spildtid kan du markere din disposition.
- Du giver dig selv mulighed for at få den vigtige kontakt med dine modtagere: Er de vågne? Er de interesserede, eller skal du skifte kurs for at overbevise dem?
Det er en misforståelse, at pauser skulle være et tegn på svaghed – veltilrettelagte pauser er tværtimod et tegn på, at du er en stærk leder. Og vid, at pauser altid føles længere for den, der taler, end for dem, der lytter. Pauser er tid til refleksion og tid til, at budskabet kan sætte sig fast. Pauserne skal også overføres til dit kropssprog – den nonverbale kommunikation. Hvis dit kropssprog skal fungere som en hensigtsmæssig forstærkning af dit budskab, skal du tænke på, at din gestik med hænderne skal være afsluttet, og at du med fødderne skal finde et, to eller tre steder at veksle mellem at stå på. Hvis din gestik er uafsluttet – flagrer som et flag i vinden – og du vandrer frem og tilbage som løven i bur, kommer du let til at fremstå som en uforberedt, stresset og fraværende leder.
Sådan kan du arbejde med pauser i ord og kropssprog:
A. Lav et lille oplæg på max. tre minutter og hold oplægget, mens du står foran et spejl eller en kollega. Du må kun sige noget, når du kigger i spejlet eller på din kollega. Det skærper din sans for, hvor meget indhold, du naturligt kan formidle mellem to pauser. Det er samme mængde indhold, dine modtageres ører kan kapere!
B. Brug fem minutter for dig selv på at finde en kropsposition, hvor du har det godt. Dine knæ skal være let bøjelige, og du skal kunne mærke din vejrtrækning i lændeområdet. Tænk på, at du har en snor i nakken ligesom Pinocchio. Træk vejret dybt tre gange. Registrer, hvordan det føles og forsøg at finde tilbage til den afslappede følelse, inden du begynder taler eller oplæg, og når du skifter emne i talen. Øvelsen tvinger dig til at holde pause og komme tilbage til et sundt og effektivt udgangspunkt for at kommunikere med kropslig kraft. Stemmen kan bedre klinge, når du på denne måde bruger resonansrummet, ligesom strygerne udnytter resonansrummet i deres violiner og basser.
C. Væn dig til at finde et til tre steder i rummet, hvor du vil stå og tale. Gå ikke rundt hele tiden som løven i bur, men stå heller ikke fast, som var du bundet til stedet. Kodeordet er variation, og det afhænger af den enkelte situation, hvor meget du kan og skal bevæge dig. Forsøg så vidt muligt at bruge ’transporttiden’ til at tie stille – så vil det være endnu tydeligere for dine modtagere, at du skifter emne. Hvis du står bag en pult eller talerstol, kan du overveje at forlade den på steder, hvor du vil i dialog med dine modtagere – kort afstand er nemlig lig med dialog, mens lang afstand mellem taler og modtagere betyder monologisk tale.
4. Skal det med, skal det bruges
Dirigenter er gode til at skære det overflødige væk. De er gode til kun at tage stof med, som skal bruges, for at de sammen med musikerne kan komme videre i arbejdet. Ud fra devisen om, at hvis du kan sige det kort, kan du sikkert også sige det med flere ord. Hvis du derimod har hang til at spinde lange floromvundne sætninger, vil dine modtagere begynde at tvivle på, om du egentlig er i stand til at slå hovedet på sømmet og sige det kort, klart og præcist. Derfor: Vær kritisk, når du udvælger talemateriale; skal det med, skal det bruges!
5. Du er et levende spejl – send de rette signaler ud!
Det er ikke kun, hvad du siger, der betyder noget. Modtageres forståelse, opfattelse og følelse af dit budskab afhænger i høj grad også af, hvordan din stemme lyder, mens du siger det, og om du fx har øjenkontakt, smiler og bruger gestik, der matcher dit faglige indhold. Derfor skal du tænke over, hvilke følelser, du ønsker at plante hos dine modtagere, inden du taler. Skal de motiveres til handling, skal du gøre noget ekstra ud af at sende energi ud i rummet – fx ved at finde et til tre ståsteder, så du virker aktiv og dynamisk. Hvis budskabet omvendt er negativt, skal du træne et robust udtryk – fx ved at stå stille og dermed vise, at du står fast ved beslutningen eller budskabet.
Træn dit kropssprog (helst foran et spejl eller en kollega), så du er bevidst om, hvilke signaler du sender ud – dem vil dine modtagere nemlig både spejle og spejle sig i.
Læs også:
Få arbejdspladsen til at spille med musisk ledelse
Derfor skal du planlægge indre og improvisere mere
Sådan redder retotikken dine fejltrin
