Innovation er på dagsordenen med tanke om mere værdiskabelse i det offentlige. Men hvad gøres der for at være innovativ? Det har Ikast-Brande, Viborg og Kerteminde Kommune tre bud på.
Fokus på alle ressourcer i Ikast-Brande Kommune
I Ikast-Brande Kommune har man skabt meningsfuld beskæftigelse for borgere med fysiske og psykiske handicap. Projektet ”Med Kærlig Hilsen” handler om at skabe værdi for både deltagerne og resten af samfundet. Borgere med handicap udfører bonusopgaver så som at vaske vejskilte, udsmykke tunneller, holde pladsen foran biblioteket ekstra pæn og gå-ture med ældre borgere.
Alle kan biddrage
Idémageren bag innovationsprojektet, Ole Grangaard, er områdeleder for ’Autisme og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse’. Han fik ideen på baggrund af Handicapkonventionen, som siger, at der skal opstilles mulighed for deltagelse for alle med et handicap. Projektet er således en del af et svar på at skabe nogle muligheder for at deltage med det, man kan.
Læs Ole Grangaards råd til at arbejde med innovation
Del din jord med andre – Landsharing kommer til Viborg
Morten Rüsz, udviklingskonsulent i ’HR & Kvalitet’ i Viborg Kommune og tovholder på kommunens innovationssatsning, har indsendt ideen om ’landsharing’. Ideen stammer fra England og handler om at dele sin jord med andre, som gider dyrke den. Som Morten forklarer, er projektet innovativt fordi det er udtryk for en ny strømlining i måden at tænke organisering og relationer mellem mennesker. Hvordan udnytter man de eksisterende ressourcer? Og hvordan får vi alle noget ud af det? Det er en ny bevægelse, der baserer sig på brugerdreven innovation, hvor løsninger vokser frem af sig selv gennem organisationer i netværk. Og som han ser det, er det netop det, der kan øge kvaliteten.
Skab et nyt perspektiv på ressourcer og bryd organisationerne ned
For Morten Rüsz handler det om at udfordre strukturerne: ”Hvis vi kan finde ud af at bryde med den gængse opfattelse af, hvad en organisation er og skal, så vil vi finde ud af, at der ligger et uendeligt hav af muligheder og ressourcer. Vi har store og dyre biblioteker og busser, som ofte er mere eller mindre tomme, og samtidig sidder der sjældent mere end én i biler med plads til fire, og de mange bøger hjemme på hylderne i stuerne samler kun støv. Det er spild af ressourcer, men for at udnytte dem er vi nødt til at lade den industrielle organisationsmodel dø. Her gælder det om at overholde en økonomisk bundlinje og samtidig skabe økonomisk gevinst. Fremfor fastlåste strategier, er det gennem netværksorganisering og små bidrag fra flere niveauer, at innovative ideer vokser frem. Derfor skal man skabe rum og grobund for sådanne netværk,” siger Morten Rüsz.
Idébank til at gribe udfordringer
Kommunen har ikke planer om at realisere haveprojektet. Snarere henter udviklingskonsulenten ideer til at bygge en database op. Denne måde at arbejde med innovation på, bruger Morten Rüsz til at udfordre sine egne og andres forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre, når han møder konkrete problemstillinger i kommunen.
Gør op med vanetænkningen
Folk går alt for ofte i en forsvarsposition over en ny skæv idé. Sådan er vores hjerner indrettet. Men vanetænkning er ikke hensigtsmæssigt, når man skal turde tænke ud af boksen, forklarer Morten Rüsz og giver følgende råd:
”Udfordr dagligt dine vaner: kør en anden vej på arbejde, tag tøjet på i en anden rækkefølge end du plejer, stil nogle andre spørgsmål til møderne og grib dem osv. Det virker banalt, men det kan styrke hjernens evne til at sætte amygdala (krybdyrhjernen) på standby og øge størrelsen på hippocampus (hjernens kreativitetscenter). Derved træner du langsomt din hjerne fysisk om til at være åben over for noget, der er anderledes. Og på den måde er du bedre i stand til at gribe de skæve spørgsmål, tanker og ideer.”
Læs Morten Rüsz råd til at arbejde med innovation
Lyset i Kerteminde
I Kerteminde Kommune blev en innovativ idé ledt frem på baggrund af en konkret problemstilling: En gammel amtsvejs var henlagt i mørke på en del af strækningen. Kommunen havde fået henvendelser fra borgere, der følte sig utrygge ved at færdes dér på cykel om aftenen. Problemet kunne være løst med almindelig vejbelysning, men kommunen øjnede muligheden for at gøre brug af kontakten til en fabrik, der fremstiller solcellebrikker. Derved indlagde man på strækningen ledelys, der fungerer godt på en tovejs cykelsti.
Ud-af-boksen-tænkning
Malene Skagge er ansat som civilingeniør i Kerteminde Kommunes afdeling for Trafik og Anlæg. Hun er idékvinden bag projektet og fortæller, at for at være innovativ i sit arbejde, handler det om ud-af-boksen-tænkning. ”Jeg prøver at tænke i brede penselstrøg”, siger Malene og uddyber sine tanker om innovation: ”Jeg forsøger at tænke innovation på en måde, så det ikke er til gene at sammentænke nye ideer med de eksisterende behov for ydelser”.
