God lytning er forudsætningen for grundlæggende tryghed. Og vil du være en god lytter, skal du træne dine evner til at lytte for at få det hele med.
Først og fremmest skal du lytte til dig selv, fordi det, du bringer ind i rummet, din grundstemning, dine forventninger og din nysgerrighed slår tonen an for jeres relationer og det samarbejde, som skaber jeres fælles værk.
Derefter skal du lytte til dine medarbejdere, til det de siger og til det, de ikke siger. Til alt det, de udtrykker med både krop og stemme.
1. Lyt til dig selv
Grundstemning
For at kunne lytte til andre, er du nødt til at lytte til din krop. Den vil fortælle dig, hvilken grundstemning du er i. Er du anspændt, afslappet, hektisk, forventningsfuld eller noget helt andet?
Din grundstemning er den fine tone i jeres samarbejde, som dine medarbejdere både bevidst og ubevidst lytter til og reagerer på. Når du er bevidst om din egen grundstemning, vil du skabe en større forståelse for, hvorfor dine medarbejdere reagerer og handler, som de gør.
Brug nogle minutter om dagen på at lytte til grundstemningen i din krop.
Forventninger
Du er også nødt til at lytte til dine egne forventninger. Det, du hører, når du er i dialog med dine medarbejdere, er farvet af dine forventninger til dem, til situationen og samtalen. Og det er sådan, det skal være. Forventninger er vigtige.
Men er du også opmærksom på, hvor styrende dine forventninger kan være? Både for din egen adfærd og for dine medarbejderes.
Gør det til en vane at spørge dig selv om, hvor dine forventninger kommer fra, og hvad de er motiveret af. Det vil skabe en åbenhed i dit mindset, hvis du kan se ud over dine forventninger.
Læs også: Kære leder! Dialog mellem medarbejdere og ledere om forventninger til god ledelse
Nysgerrighed
Nysgerrighed er den kreative driver i et godt samarbejde. Hvis du kan lytte oprigtigt til din egen nysgerrighed i kommunikationen med dine medarbejdere, så er du både autentisk og anerkendende i dialogen.
Vær oprigtigt interesseret i det, du spørger om. Overfladiske spørgsmål afføder kedsommelige svar. De dræner motivationen, fordi de ikke kalder på omtanke. Læg mærke til de spørgsmål, der dukker op, mens du lytter.
Du skal altså kunne lytte til dig selv for at kunne lytte til andre. Den føling, du har med din egen indre stemme, præger de relationer, du er i stand til at udvikle med dine medarbejdere.
2. Lyt til de andre
Det lyder nemt, men at være en god lytter er en kunst, som kræver omtanke og opmærksomhed.
Tit indstiller vi vores lytterfrekvens på det, som bliver sagt. Ordene, sætningerne, betydningerne. Men hvis man kun tager det sagte for pålydende, så opfanger man ikke den hvide støj, der også er på frekvensen. Det er alt det, der ikke bliver sagt. Det er det, der bliver kommunikeret ad andre kanaler, i tonefaldet og i kropssproget.
Kropssprog
Hver medarbejder har sin egen kropssprogs-signatur. De kan være naturligt ranke i deres kropshold, de kan være tilbagelænede, ivrigt gestikulerende eller helt rolige og have en mimik, der tydeligt udtrykker deres personlighed. Der er uendeligt mange naturlige måder at føre sin krop igennem livet.
Når du opfanger signaler, der ligger udenfor din medarbejders sædvanlige kropssprog, så kalder vedkommende på din opmærksomhed. Det skal du lytte til og reagere på.
Læs også: Kropssproget afslører din styrke som leder
Tonefald
Ligesom kropssproget er også vores stemmer personlige signaturer, der afspejler, hvem vi er, og hvad der sker i os. Du kender dine medarbejdere på deres stemmer. Stemmen og tonefaldet er det, som bærer budskabet igennem.
Er der urene toner i det, der bliver sagt, kan det være et udtryk for følelser, der ikke føler sig hjemme i budskabet. Tvivl, usikkerhed, vrede – Lyt til stemmen, der taler. Ligesom kroppen kan også stemmen kalde på din opmærksomhed, så du kan handle hensigtsmæssigt og drage omsorg for din medarbejder.
Det sagte og det usagte
Lyt til det, der bliver sagt – og også til det, der ikke bliver sagt. Når din medarbejder fortæller dig noget, udvælger han, hvad han vil sige. Han leverer det, som han mener, er relevant. Men er det fyldestgørende i forhold til det, som du mener, er relevant? Her kan du aktivere din nysgerrighed. Undersøg, om der er facetter, som er gået tabt i hans redigering af det, han fortæller.
God lytning er slutlig aktiv lytning. Det er lytning, hvor du responderer klart og tydeligt. Du kvitterer ved at gentage det vigtige. Du opsummerer, så du er sikker på, at det du har forstået, var det, der var intenderet. Du stiller spørgsmål. Og du holder pauser, så der er plads til alt det, der foregår omkring ordene i kommunikationen.
Læs også: Advarsel: Alt hvad du siger og gør bliver tolket
Aktiv lytning er en teori udviklet af Carl Rogers.
