Du har formentlig oplevet situationer, hvor du har følt dig dårligt behandlet, misforstået eller ignoreret. Men hvis du oplever dette gentagne gange fra den samme person, kan det indikere et mønster, som personen har en fordel i at blive ved med at gøre. Og det skal stoppes. både hvis det går ud over kollegerne eller dig selv.
I artiklen ”Så hanterar du härskarteknik & sandlåderetorik” fra den svenske uddannelsesvirksomhed Framfot beskrives fem forskellige udtryk for magtspil og kommer med råd om, hvordan du tackler dem bedst, hvis det sker igen.
Magtspil refererer her til forskellige strategier eller metoder, der bevidst eller ubevidst anvendes af en person til at opnå magt eller kontrol. Disse strategier omfatter også retoriske tricks, som er effektive til at udøve magt og underkue andre.
Hvis du lærer at genkende disse teknikker, kan du også undgå selv uforvarende at udsætte andre for dem. Men frem for alt vil du lettere kunne genkende og håndtere dem, hvis du selv eller nogen anden bliver udsat for dem.
Sådan tackler du magtspil og retoriske kneb
Uanset hvilket magtspil du udsættes for, er det bedste, du kan gøre at handle med det samme. Når det er sagt, så har de fleste nok prøvet, at sidde i en situation, hvor de først bagefter indser, hvad de burde have sagt eller gjort. I stedet for at slå dig selv i hovedet over dette, skal du i stedet bruge efterrationaliseringen til at øve og ruste dig til næste gang.
Her kan du læse om fem forskellige varianter af magtspil og retoriske kneb – og smarte modtræk til at håndtere dem.
1. Whataboutism
Whataboutism er kunsten at skifte samtaleemne ved at pege på noget, som en anden har gjort. Et retorisk trick, ofte med det formål at forsvare sig selv ved at hænge en anden ud. Formålet er at fjerne opmærksomheden fra en selv eller det aktuelle emne ved at fokusere på noget andet, ofte for at underminere eller relativere kritikken.
Det kan fx være en leder, der tager fat i medarbejderen Hanne for at snakke om, at hun gentagne gange misser den aftalte deadline. Hanne forholder sig ikke til problemstillingen, men fortæller at hendes kollega har lavet en stor fejl i nogle vigtige beregninger.
Modtræk: Det er vigtigt, at du viser, at du ser, hvad modparten prøver på. Sig for eksempel: “Nu skifter du fokus. Vi er her for at diskutere deadlines, der ikke bliver overholdt. Det andet kan vi tage en anden gang.”
2. Du er usynlig…
Når du oplever dette, føler du ikke, at der bliver lyttet til, hvad du har at sige. Du kan fx deltage på et møde i ledelsesteamet, hvor du præsenterer en idé eller bidrager med din mening til diskussionen.
Mens du taler, bemærker du, at de andre mødedeltagere ikke lytter til dig. Nogle af dem taler med hinanden, nogle scroller på deres telefoner, og andre forlader måske endda lokalet. Det føles som om dine ord bliver ignoreret eller ikke betragtes som værdifulde.
Senere under samme møde fremfører din kollega en idé, der ligner den, du præsenterede. Pludselig viser alle interesse, og idéen bliver diskuteret og modtaget positivt. Du føler dig overset og frustrationen stiger, da det virker som om, din idé er blevet taget og anerkendt, uden at du fik nogen anerkendelse.
Modtræk: Gør dig selv synlig. Sig fx: “Nu afbrød du mig. Lad mig afslutte dette, så kan du tage over bagefter. Eller hvis det er din tur til at tale, og du bemærker, at de andre ikke lytter: “Jeg har noget at sige, som jeg gerne vil have, I hører. Det kan virke skræmmende, og du kan føle, at du skaber en dårlig stemning, men det er vigtigt at huske, at den eventuelle dårlige stemning allerede er skabt af dem, der ‘hersker’.
3. Projiceringsmetoden
Nogen projicerer følelser eller egenskaber på dig for at forsvare deres eget synspunkt. I stedet for at være saglig og imødekomme eventuel kritik, lægger personen problemet over på dig.
Det kan være du oplever, en kollega fortælle en upassende joke om en borger. Du påpeger det og får tilbage, at du er sart.
Modtræk: Vær ærlig og sig tingene lige ud. Tag det ord, din modpart forsøger at lægge på dig, marker, at du ikke er enig, og gå tilbage til hovedsagen igen. “Jeg er absolut ikke følsom, det er upassende som leder at lave jokes om en borger”.
4. At plante skyld og skam
At plante skyld og skam er en taktik, der går ud på at sige “det er din egen skyld”.
Under et teammøde giver du fx konstruktiv kritik til teamet om kvaliteten af deres arbejde på et nyligt afsluttet projekt. Du påpeger, at visse dele af projektet ikke lever op til forventningerne, og at der er behov for forbedringer.
En af medarbejderne reagerer defensivt og siger: “Det er ikke vores skyld, at projektet ikke blev afsluttet til tiden. Du gav os ikke tilstrækkelig vejledning og ressourcer til at gøre vores arbejde ordentligt. Hvis du virkelig var en god leder, ville du have sørget for det.”
I dette eksempel forsøger medarbejderen at plante skyld og skam på lederen ved at lægge ansvaret for projektets mangler og forsinkelse på lederens skuldre. Vedkommende forsøger at undgå at tage ansvar for egne handlinger og fejl ved at skubbe skylden over på lederen og kritisere lederens ledelsesstil.
Modtræk: Lad det prelle af. Skyld og skam er følelser, som andre kan prøve at påføre dig. Men du har kontrol over dine egne følelser. Lad det passere og vend tilbage til sagen: “Jeg vil gerne informeres undervejs i et projekt, hvis I ikke har den fornødne vejledning eller ressourcer.”
5. Gish-galop
Gish-galop” er en retorisk taktik, opkaldt efter den amerikanske debattør Duane Gish. Det indebærer at overdynge ens modstander med en overvældende mængde argumenter, ofte irrelevante fakta, i et forsøg på at overbevise eller forvirre modparten. Denne taktik gør det svært for modparten at adressere hvert enkelt argument eller bringe samtalen tilbage til det centrale punkt.
Bliver du udsat Gish-galop, kan det føles som at blive overhalet af hundrede galoperende heste. Beviserne er sjældent særligt stærke hver for sig, men de tvinger dig ind i en lang proces, som er svær at få afsluttet. Uanset hvad du siger, kan den anden part blive ved med at hive noget nyt frem.
Modtræk: Lad være med at diskutere alle “beviserne”, men hold dig til emnet. Hvis I ikke kommer videre, kan det bedste være at trække sig fra diskussionen, hvis du har mulighed for det. Det er let at blive fanget af følelsesstorme, forsvarsreaktioner og personlige angreb. Men der kommer sjældent noget godt ud af det.
