I ledelsessproget taler vi stadig, som om vi enten er i krig eller til sport. Vi ‘ruller initiativer ud’ og ‘vinder kapløb’. Problemet er, at billederne smitter af på adfærden. Når vi taler kamp, skaber vi kamp.

Men når målet er at skabe velfærd, legitimitet og tillid – giver det mere mening at tænke som et band end som et sportshold: Lyt, jam, find rytmen sammen, og skab noget, borgerne faktisk vil møde op for at opleve.

Det du siger former det du gør

Sprog er ikke bare pynt. De metaforer, vi bruger, styrer den måde, vi forstår problemer på – og dermed, hvordan vi løser dem.

Når vi taler om at ‘vinde’ sagen eller ‘kæmpe’ om midler, aktiverer vi en logik, hvor nogen skal tabe, for at andre kan vinde. Men i den offentlige sektor er succes sjældent et nulsumsspil. Her lykkes vi kun, når vi skaber løsninger, der virker for både borgere, medarbejdere og samfund. Derfor foreslår Rock Your Business-filosofien et andet sprog. Et sprog hentet fra musikkens verden, hvor målet ikke er at vinde, men at spille sammen.

Et band er et fællesskab bestående af forskellige instrumenter, forskellige temperamenter og forskellige talenter – men når de finder rytmen sammen, kan det løfte alt. I stedet for hierarki, taktik og sejre handler det om koordination, kreativitet og flow. I stedet for at ‘vinde sagen’ handler det om at skabe værdi, der mærkes og deles.

Læs også: Lær af dirigentens retorik

Når ledelse bliver en jamsession

Ordene, vi bruger, har stor betydning for modtagernes tilgang til en opgave og dermed beslutningerne, de tager. Derfor har den underliggende fællesskabs- og værdiskabende tone i musikken en positiv effekt, når den afløser de gammeldags krigs- og sportsmetaforer.

Tænk, hvis ledelsesteamet, sagsbehandlerne og borgerne var ét stort band. Hvor der blev lyttet mere end dirigeret. Hvor der var plads til improvisation – og hvor fejl blev brugt som en del af læringen, ikke som bevis på svaghed.

En sådan tilgang skaber et helt andet engagement. Når medarbejderne mærker, at deres input tæller, tør de også spille mere frit, tage initiativ og bidrage til helheden.

Et band går i øveren, hvor det at jamme og lave ‘mistakes’ er en selvfølge og en del af vejen til det gode resultat. Hvis vi begyndte at se medarbejdere og borgere som vores publikum og fans, virker det helt naturligt, at vi skal levere værdi, og at vi er her for deres skyld.

Et eksempel: En kommune, der ønsker at nedbringe ventetiden i familierådgivningen, kunne vælge at holde ugentlige ‘øve-sessions’. Her mødes medarbejdere fra visitation, rådgivning og IT i 45 minutter og tester små forbedringer. Resultatet bliver hurtigere sagsstart, færre misforståelser – og en mærkbar bedre borgeroplevelse. De øver sig, før de ‘går på scenen’ på samme måde som et band.

Læs også: Få arbejdspladsen til at spille med musisk ledelse

Der er mange veje at gå for at starte en ændring og bruge denne tankegang i praksis, her er en begyndelse.

Fem råd om at skabe fælles rytme i organisationen

  1. Skift sprog – og du ændrer kulturen
    De billeder, du bruger, former måden, medarbejderne tænker og handler på. Når du taler om samarbejde som en fælles rytme i stedet for en kamp, ændrer du grundtonen i organisationen. Et band lytter – det samme gør et godt team.
  2. Giv plads til improvisation
    I et band er der et beat, men også plads til soloer. Skab rammer, hvor medarbejdere tør eksperimentere og byde ind med egne idéer – uden frygt for at spille en falsk tone.
  3. Lyt, før du leder
    Den gode band-leder dirigerer ikke, men lytter til helheden. Gør det samme: Lyt til borgerne, medarbejderne og stemningen i organisationen, før du sætter tonen.
  4. Find jeres fælles lyd
    Et band bliver stærkt, når alle spiller i samme toneart. Det kræver et tydeligt fælles formål – et nummer, I alle vil spille. Som leder hjælper du holdet med at finde og fastholde rytmen.
  5. Se fejl som musikalske øjeblikke
    I musik er fejl ofte begyndelsen på noget nyt. Når du møder fejl med nysgerrighed i stedet for bebrejdelse, skaber du en kultur, hvor læring og innovation kan vokse – som en god jam-session.

Når du leder som et band

Når du leder som et band, falder friktionen mellem funktioner, og I finder en fælles timing.

I implementerer hurtigere, fordi I øver småt, før I ruller stort ud. Borgerne bliver jeres ‘publikum’ og pejlemærke for kvalitet. Samtidig vokser en kultur, hvor fejl forstås som skalaer, man øver – ikke som noget, man skammer sig over. Det handler ikke om at marchere – det handler om at spille sammen.

Læs også: Lidt om jazz, meget om ledelse