Du har formentlig prøvet det før, og risikoen for at det sker igen er desværre ganske sandsynlig. Ingen går igennem livet, hvor alt bare kører på skinner. Dit barn er blevet alvorligt syg, din mand er blevet fyret og trøster sig i rødvin, eller noget helt tredje gør, at det pludselig er svært at bevare professionalismen og holde fokus, når du er på jobbet.
Som medarbejder er løsningen i mange tilfælde at fortælle det til chefen eller lederen. Problemet kan derfor være større, når du selv har medarbejdere. For hvor meget skal de involveres? Og hvordan undgår du at føle, at du krænger dit privatliv ud og mister den nødvendige distance til dine medarbejdere? Få 5 gode råd af Helle Rosdahl Lund, leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Privatliv.
1. Ærlighed er det bedste våben
Ærlighed er det bedste våben. Fortæl dine nærmeste kollegaer om situationen. Er I et lederteam kan opgaverne fordeles anderledes i en periode, eller det kan være, du kan arbejde på andre tider. Du har det første udspil, så byd konstruktivt ind med, hvad du har behov for, samt med hvad du stadig kan gøre for at løse dine opgaver og dit lederansvar.
Når du har talt med dine lederkollegaer – og eventuelt chef er næste skridt at melde ud over for dine medarbejdere. Fortæl overordnet om din situation, hvordan det påvirker dit arbejde, hvordan du og dine kollegaer løser dette, hvor lang en periode, du forventer det varer. Det er vigtigt, at dine medarbejdere ved, hvad de kan forvente og hvordan de skal forholde sig til situationen, så de bevarer overblikket og arbejdsglæden.
2. Lav en liste over situationer, der gør dig ked af det
Lav en liste over situationer, der gør dig ked af det. Det kan være, hvis nogle kollegaer fortæller om deres weekendoplevelse med kæresten, medens du er i gang med at blive skilt. Det kan være andre situationer. Skriv ned hvilke situationer, hvilke tanker og følelser de sætter i gang hos dig. Så er det lettere at forholde sig til, og dermed arbejde sig ud af, så næste gang kollegaen fortæller om weekenden, kan du også være med.
Hvis du er i en situation, hvor du har svært ved selv at skrive dine ”risikozoner” ned – altså situationer, hvor du bliver ked af det, og måske reagerer stærkere end normalt – er det væsentligt, at du kan finde en 3. person at tale med. En person der ikke er direkte involveret i dig eller dit arbejde.
3. Skriv tankerne ned, når koncentrationen forsvinder
Tanker kommer og tanker går. Du kan styre dine tanker ved at anerkende de er der. Skriv dine tanker ned på et papir, når de forstyrer dig – både på arbejde og derhjemme. Den fysiske øvelse, hvor du lægger papiret væk, indtil du skal hjem, kan være med til at narre hjernen til at lægge problemerne midlertidigt fra sig.
Det er dine tanker, der styrer din handling – både når de bare kommer og når de kommer i en bestemt situation. Tanken kan du ændre. Derfor drejer det sig om at finde nogle gode, motiverende tanker, som du øver dig på at ville tænke, når du kommer i dine risikosituationer (jf. punkt 3).
4. Lav en handlingsplan
Få lavet en handlingsplan, så du har et mål at gå efter. Hvordan skal den næste uge se ud, de næste 14 dage osv. Det er vigtigt, at du kan se fremskridt – også de små. Du skal både sætte fokus på dig som privatperson samt en handlingsplan i forhold til dig og din jobsituation.
5. Få hjælp – tal med nogen
Det er ikke alt, vi kan klare selv. Den bedste måde at løse problemet på, er ofte ved at have nogle at tale med. Find én, der kan hjælpe og være den følelsesmæssige tovholder midt i den uoverskuelige situation. Her er det ikke altid vennerne og familien du skal trække på. Pengene til en professionel rådgiver kan være givet godt ud. Undersøg også om din arbejdsplads har nogle aftaler med rådgivere, hvor du kan få professionel hjælp.
Flere råd og konkrete værktøjer finder du på Familiezonen: www.cbaf.dk
